Blæsende og letskyet
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 19/03/2020 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: Vi tager hul på endnu en dag med ret ustadigt vejr hist og pist, men der kommer også sol i perioder.
Stærk østenvind i strædet og perioder med stærk blæst i Cádiz, ved Alborán-kysten og langs den sydøstlige del af halvøen. Perioder med stærk nordenvind på De Kanariske Øer.
Det sætter en sjat provinser fordelt på fire regioner i forhøjet alarmberedskab, men værst i Andalusien, hvor alarmen er aktiveret hele dagen og er oppe i det næsthøjeste niveau.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
På De Kanariske Øer forventes skyet himmel med nedbør i de nordlige egne, men vi kan ikke udelukke, at der også kommer noget regne i resten, og nedbøren kan opnå en vis intensitet i den nordlige egne af de vestlige bjerge.
I Valencia, Stræde-området og Melilla er det overskyet med regn, men der kan også komme regn i andre områder af Valencia Regionen og på sydøstkysten.
I det nordvestlige af Pyrenæerne og den sydlige halvdel af halvøen tiltagende skydække i løbet af dagen og sandsynlighed for spredte byger i eftermiddag i Galicien, Asturias, det nordvestlige af halvøens indre egne og bjergene i Extremadura og Andalusien.
Overskyet i perioder i resten af Middelhavsområdet og ellers overvejende letskyet i resten.
Sandsynlighed for morgentågebanker de nordlige områder af fastlandet og i Middelhavet hældning, samt mulighed for spredt tåge på De Kanariske Øer og den sydlige halvdel af halvøen.
Stigende dagstemperaturer på det nordvestlige af halvøen og De Kanariske Øer, mens de falder i de galiciske flodmundinger og det vestlige Andalusien og ellers få ændringer i resten.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Skyet himmel med mulighed for spredte byger, som kan blive ledsaget af noget torden, men efterhånden opklaring i løbet af eftermiddagen.
Temperaturer med få ændringer bortset fra minimale stigninger i de indre egne, så vi ligger på 15 til 22 grader og ni til 13 i nat. Vind fra øst på kysten og fra sydøst i de indre egne, som i perioder frisker op til stærk i perioder i vest.
Gran Canaria
I nord overskyet med let til moderat nedbør. I syd overskyet i perioder med sandsynlighed for let regn. Temperaturer med få ændringer eller let stigende på 16 til 21 grader.
Moderat til kraftig nordvestenvind i dagens første timer med vindkast, der kan nå 70 km/t i højtliggende egne samt ved kysterne i nordøst og vest. Vinden drejer dog i nord og aftager til moderat i eftermiddag, mens man slipper med briser på nord- og sydkysten.
Alicante-provinsen
Overskyet i perioder med generelt svage byger langs nordkysten i Alicante, mens det kan også dryppe lidt i andre områder.
Temperaturer med få ændringer på 16 til 19 grader og syv til 11 i nat. Let vind fra øst, som i perioder frisker op til moderat i perioder fra i eftermiddag.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.