Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Heden er tilbage

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 25/08/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag bliver det igen varmere, og myndighederne aktiverer alarmberedskabet flere steder.

Varsler om meget høje temperaturer på De Kanariske Øer og de indre områder på fastlandet samt de østlige, indre egne. Periodevis stærk vind på De Kanariske Øer.

Men det er altså varmen, der igen får myndighederne op på dupperne. I alt er der varme-alarmer i otte forskellige regioner i dag.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I det meste af landet forventes overvejende letskyet eller klar himmel. Tiltagende skydække forventes i løbet af dagen i Galicien og Asturien med mulighed for noget let regn på den galiciske nordvestkyst. 

Perioder med lavthængende skyer i første halvdel af dagen i Middelhavsområderne, den nedre Ebro-dal, det østlige Castilla-La Mancha og de nordlige, højtliggende egne på De Kanariske Øer.

Risiko for calima på De Kanariske Øer, mens den står på tåge og spredte  morgentågebanker i Galicien og halvøens indre områder.

Stigende temperaturer i næsten hele landet undtagen i Galicien og halvøens sydvestlige hjørne, hvor de kun ændrer sig lidt. Stigningen vil være særligt bemærkelsesværdig i den øvre Ebro-dal, De Iberiske Randbjerge og det indre Catalonien. Rigtigt varmt bliver det på De Kanariske Øer og i fastlandets indre områder.

 

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Klar himmel med undtagelse af perioder med lavthængende morgenskyer og tåge på vestkysten.

Minimumstemperaturer med få ændringer og stigende maksimumniveauer. Det betyder 29 til 35 grader og 18 til 22 i nat. Østenvind, der er friskest i Antequera-provinsen.

Gran Canaria

Letskyet til klart med lavthængende formiddagskyer i nord. Calima i højtliggende områder. Stigende temperaturer i de indre områder, så den står på 23 til 28 grader, men lokalt noget højere. Vi kan faktisk ramme 34 grader i de indre områder.

Nordøstenvind, som frisker op til stærk og med lejlighedsvis meget kraftige vindstød på sydøst- og nordvestkanten i løbet af dagens første halvdel, mens den aftager i eftermiddag. Briser ved sydkysten og østenvind i højtliggende egne.

Alicante-provinsen

Skyfri himmel. Minimumstemperaturerne er let faldende, mens maksimumniveauerne er stigende, og dermed havner vi på 32 til 34 grader og 18 til 22 i nat. Let vind fra skiftende retninger dog overvejende fra syd.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.