Solrigt, varmt og blæsende
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 28/06/2021 - 07:00
Vejr og natur
VEJR: I dag tager vi hul på den sidste mandag i juni, og det bliver med sved på panden mange steder, mens nord stadig giver lidt regn, og andre steder giver vind i håret.
Kraftig vind i perioder ved nordvestkysten, i Gibraltarstrædet og på De Kanariske Øer.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I store dele af landet vil der være tørt og stabilt vejr med letskyet eller klar himmel. Der vil dog fortsat være noget nedbør til den nordlige del af halvøen med regn og byger i det nordlige Galicien og nordvestkysten og regn, der lejlighedsvis bliver ledsaget af uvejr i Pyrenæerne og det nordøstlige Catalonien. Nedbøren kan være noget kraftig i de catalanske Pyrenæer og forventes.
Tåge og lavthængende morgenskyer på Balearerne og i de høje områder i den nordvestlige del af halvøen.
På De Kanariske Øer er det overskyet over de nordlige egne og ellers flot og klart.
Dagstemperaturerne vil stige i Galicien, Cantabrien og på den sydøstlige Middelhavskyst, mens der forventes et generelt fald i resten af landet. Nattemperaturerne vil falde.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel. Temperaturerne er uændrede eller faldende i de indre egne og stigende ved kysten. Dermed havner vi på 30 til 37 grader og 15 til 23 i nat. Vind fra vest, der til tider frisker noget op om eftermiddagen ved kysten.
Gran Canaria
I nord og øst er det skyet til overskyet med udbredt opklaring i de centrale timer i de indre områder. I syd, vest og højtliggende egne er det letskyet til klart med let skydække om morgenen på sydkysten.
Temperaturer med små ændringer på 20 til 24 grader. Vinden fra nordøst, der i perioder frisker op på de sydøstlige og nordvestlige kanter samt på vestspidsen. Briser på nord- og sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Overvejende letskyet eller klart vejr med tiltagende skydække i løbet af dagtimerne i de indre egne.
Temperaturer med små ændringer på 28 til 34 grader og 18 til 19 i nat. Let vind fra skiftende retninger, som i perioder frisker op til moderat østensvind på kysten.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.