Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Front trækker ind

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 13/09/2021 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag bliver mere skyet, end vi har været vant til, og der er endda også mulighed for noget tiltrængt nedbør til det meste af landet.

Vind med meget kraftige vindstød i bjergområderne på halvøen.

Regnbyger og lokalt kraftige eller vedvarende tordenbyger i områderne nordvest for halvøen, i de centrale bjerge og i og omkring omkring Pyrenæerne.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Det er sandsynligt, at en Atlanterhavsfront trækker ind vest for halvøen, men der er en vis usikkerhed med hensyn til dens position, bevægelse og intensitet. 

Der er mulighed for nedbør til det meste af landet, der breder sig fra sydvest til nordøst - måske ledsaget af tordenbyger. Mest sandsynlighed for nedbør i den nordlige del af Atlanterhavssiden, i det sydøstlige indland og i Pyrenæerne. 

Det er usandsynligt, at regnen når Balearerne, havløens sydøstkyst og Melilla, hvor man slipper med mellem- og højtliggende skydække. 

På De Kanariske Øer forventes tiltagende  skydække og mulighed for nedbør, i første omgang svag og spredt, men mere intens nedbør i form af byger med tordenvejr senere kan ikke udelukkes.

Risiko for højtliggende calima over det meste af halvøen, og morgentåge i Ebro-dalen samt det østlige Middelhavsområde.

Dagstemperaturerne falder på De Kanariske Øer og i store dele af halvøens indre egne, mens de kan stige helt i nord og på Balearerne. Dagstemperaturerne kan fortsat overstige 34 grader i Guadalquivir.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Mellem- og højtliggende skyer og overskyet i løbet af eftermiddagen med mulighed for enkelte byger - især sidst på dagen, hvilket er som sendt fra himlen, da man fortsat knokler mod en kæmpe skovbrand i provinsen.

Minimumstemperaturerne stiger, mens maksimumstemperaturerne er uændrede på kysten og falder i de indre egne. Dermed havner vi på 29 til 34 grader og 20 til 23 i nat. Vind fra øst, der frisker op i eftermiddag og med kraftige vindstød.

Gran Canaria

Skyet himmel med mellem- og højtliggende skyer, mens der kommer lavthængende skyer ved kysterne i de tidlige morgentimer. Mulighed for lejlighedsvis let nedbør - især i dagens anden halvdel. Byger er ikke udelukket.

Temperaturerne vil falde en smule til 21 til 26 grader, men vi kan dog fortsat lejlighedsvis nå op på 30 grader i de sydlige, indre egne. Let vind fra skiftende retninger, dog overvejende fra vest. Briser ved kysterne. Lejlighedsvis kraftige vindstød i forbindelse med byger er ikke udelukket.

Alicante-provinsen

Om morgenen perioder med højtliggende skyer, men om eftermiddagen bliver det mere eller mindre overskyet.

Minimumstemperaturerne stiger svagt eller er uændrede, mens maksimumstemperaturerne falder, så den står på 29 til 32 grader og 18 til 23 i nat. Vinden fra skiftende retninger dog primært fra syd.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.