Velgørenhedskon-certer på borgen
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 06/08/2021 - 07:00
Rejser & oplevelser
OPLEVELSE: Støt en god sag og få samtidig en stor oplevelse til små penge.
Skal du med til ‘Summer Dreams’ på Gibralfaro i Málaga, kan du samtidig støtte en god sag.
Den 19. og 20. august er Gibralfaro-borgen i hjertet af Málaga By Castle vært for to velgørenhedsarrangementer arrangeret af Cudeca Hospice for at samle penge ind til arbejdet med palliativ pleje.
Symphony Orchestra Gala
Den 19. august klokken 21:30 spiller Málaga Symphony Orchestra Aranjuez-koncerten af maestro Joaquín Rodrigo på guitar og orkester. Det er faktisk noget helt særligt, da det er første gang, at Málagas symfoniorkester optræder på Gibralfaro-borgen. Koncerten dirigeres af Juan Manuel Parra, mens Miguel Chillón fra Benalmádena er guitarist.
Gala Zarzuela
Den anden Summer Dreams-aften er den 20. august og ligeledes klokken 21:30 og bliver kaldt Gala Zarzuela.
Der er igen lagt op til en stor aften med et fantastisk udvalg af klassiske værker fra den spanske scenemusikgenre, opført af sopran Sonia García, mezzosopran Carmen de Auriago, tenorerne Diego Morales og Francisco Arbós samt baryton José Antonio Ariza. De bliver akkompagneret af klaver, der skiftevis varetages af Cecilia Martín, Cristina Alba Padial og Martín Jaime.
Omgivelserne på slottet Gibralfaro gør de to koncerter i "Sommerdrømme" til en helt unik oplevelse.
Koncerterne sker i samarbejde mellem Málagas provinsråd og kulturafdelingen i Málagas byråd. Entradium har “doneret” alle administrationsudgifterne.
Alle de indsamlede midler går til Cudeca Hospice, som hjælper med at tage sig af kræftsyge mennesker fra Málaga-provinsen, der er ved at dø. Foreningen støtter også deres familier.
Praktiske detaljer
Billetterne koster 18,32 euro og kan købes til torsdag den 19. her og til fredag den 20. her.
For at få adgang til koncerterne tager man en shuttlebus, da slottets omgivelser ikke tillader adgang og parkering for private biler. Busserne starter med at køre klokken 19:40 og afgår fra lige foran tyrefægterarenaen.
Dørene åbnes klokken 21:00.
Der kan købes forfriskninger i en bar på borgen.
Børn under tre år gratis.
Der skal bæres masker, og alle andre Covid-bestemmelser, der er gældende på koncertdatoen, skal naturligvis overholdes.
For yderligere spørgsmål kontakt Jorge López, der er Cudecas ansvarlige for kommunikation og fundraising på: eventos@cudeca.org eller på telefon +34 638 108 618.
Køb billetter til torsdag den 19. her
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.