Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Venskabsdag i Mijas

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 26/05/2017 - 08:58

Kunst & kultur

OPLEVELSE: I morgen kan du få en noget anderledes oplevelse, hvis du er i nærheden af Mijas, der inviterer på musik, mad og underholdning.

På lørdag den 27. maj er det mulighed for en noget speciel oplevelse her midt i de spanske gloser, tapas og solstråler.

Mijas afholder venskabsdag med Ukraine. Det er udlændingesafdelingen på Mijas Rådhus, der organiserer det i samarbejde med Ukraines konsulat i Malaga.

Arrangementet finder sted i Mijas Pueblo det centrale torv fra klokken 12 til 18.

Det er blot den seneste i en række venskabsdage, som Mijas har organiseret med forskellige lande som Sverige, Holland, Finland, Tyskland, USA, Irland og Storbritannien. Også Danmark har haft sin særlige dag. Læs mere om den her.

Smag på Ukraine

Denne weekends venskabsdag bliver indviet af Ukraines ambassadør fra Madrid, Anatoliy Scherba, konsulen i Málaga, Oleg Vlasenko, og borgmesteren i Mijas, Juan Carlos Maldonado. Blandt andet bliver en særlig plakat afsløret ved siden af ​​turistkontoret.

Standene åbner ved middagstid, og det er her, det for alvor bliver sjovt.

Her kan du nemlig smage på typisk ukrainsk mad og drikke, og der er også eksempler på typisk ukrainsk håndværk og andre produkter fra Ukraine. Du vil også kunne hilse på repræsentanter fra Ukraines sammenslutninger og virksomheder på Costa del Sol.

Sang, dans og underholdning

På scenen er der forskellige forestillinger og underholdning fra klokken 12:30 til klokken 18. Den velkendte ukrainske danser Valeryi Bryuzgin har udarbejdet et spektakulært program med typisk ukrainsk folkedans, sang, akrobatik og meget mere.

Der er også udstilling af tegninger lavet af eleverne på den ukrainske skole i Málaga og et børneværksted, hvor ungerne kan lave forskelligt håndværk og lege.

Mijas er jo en særdeles multikulturel kommune, og denne type arrangementer giver mulighed for at lære andre kulturer og traditioner at kende. I Mijas bor der flere end 120 forskellige nationaliteter, hvoraf der er 830 ukrainere registreret.

For mere information kontakt udlændingekontoret i Mijas på telefonnummer 952 58 90 10 eller på mail frd@mijas.es  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.