Verdens dårligste onkel?
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 05/06/2018 - 11:08
Samfund og Politik
SAMFUND: Politiet måtte skrue op for alle de pædagogiske talenter, da de fandt en lille pige på gaden. Hendes onkel skulle passe hende, men det var han mildest talt ret dårlig til.
Mand efterlod sin to-årige niece i bilen for i stedet at kunne koncentrere sig om spillemaskiner.
Policía National i i Palencia fandt søndag den lille pige gående alene på gaden, efter hun var blevet træt af at vente på sin onkel i bilen.
Politiet blev tilkaldt, efter flere fodgængere havde ringet til alarmcentralen og fortalt om, at en meget lille pige gik hjælpeløst rundt og var ved at blive kørt over.
Husk at like vores facebookside
Ventede i halvanden time
Ifølge Elnortedecastilla.es havde pigen siddet i bilen i halvanden time, mens onklen hang i de enarmede tyveknægte.
Men til sidst gad hun altså ikke vente længere, og ved egen hjælp kom hun ud af bilen og begyndte at vandre gennem Palencias gader.
Klokken var omkring 20, da betjentene fandt pigen, hvor hun gik barfodet rundt med sine små, hvide sko i hånden.
Betjentene tog pigen med på politistationen, hvor hun blev trøstet, fik varmen og en flaske vand. Betjentene brugte alle midler for at underholde den lille pige - der blev også taget gruppebillede.
Hvordan man kan vælge en spilleautomat over hende her, fatter nok de færreste
Samtidig gik jagten ind på pigens pårørende.
Løsladt mod kaution
Først 40 minutter senere dukkede den spilleglade onkel op, og han blev anholdt og sigtet for at efterlade en mindreårig.
Efter at have været i retten er han på fri fod mod kaution, men han kan se frem til at forklare sig for en dommer.
Mon ikke også mandens bror eller søster skal have en rigtig god forklaring?
Pigen led ingen umiddelbar overlast, men det var bestemt ikke takket være jordens dårligste onkel!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.