Vi holder ″åben camper″ for venner i Fuengirola (6)

Kate og Peter faldt til ro i næsten tre måneder i Daya Nueva. Nu skal de videre...

Artiklerne er skrevet på basis af Kate og Peters egne optegnelser. Vi siger tak for deres velvillighed til at dele deres oplevelser med andre.

Denne artikels rute

Vi kørte mod Tabernas, fik handlet og jeg fik overtalt Kate til, at vi lige kunne se Castillo de Tabernas. Der er en god lang og stejl gåtur op til borgen. 

Midtvejs står en info tavle, som viser området man kigger ud over og viser, hvor hvilke film er optaget

Helt oppe i borgen, som blot er ruiner, er der en flot 360 gr udsigt.

Ned igen og videre ud gennem byen og få kilometer på den anden side af byen kommer der skiltning til Mini Hollywood. Vi svinger af.

Denne park, Fort Apach, er lukket, men parkeringspladsen har et afsnit til campere. Så vi holder ind, får frokost og begiver os så ud på en vandretur oppe i bjergene til udsigtspunktet:

Mirador Desierto de Tabernas

Heroppefra er der fantastisk udsigt over det der kaldes Desierto de Tabernas, (24-3)mod Sierra Nevada og meget mere. Og det kan med lidt god vilje, godt ligne landskabet fra det sydlige USA., hvis det ikke lige var for elledningerne  på billedet. Tre timer senere er vi nede igen og dagen er ved at være gået.

Endnu en dag, hvor vi går længere end camperen kører. Men det er slut nu - vi har en aftale i Fuengirola på lørdag, og det når vi ikke med få km. om dagen.

Solen skinner igen fra en skyfri himmel og vi kommer på landevejen N-340a mod Almeria. I Benahadux svinger vi ind på A-348 mod vest

Mange stop for at nyde turen

Vi kører højt oppe på bjergsiden for at dykke ned i dalen og op igen. Et barsk landskab. Vi holder ind i Canjayar, for at tømme tanke og få vand på. Videre igen, med sneudsigt. Vi har udset os en lille camperplads ved byen Ugíjar. Vel parkeret, går vi op i byen og finder en restaurant og får ”menu del dia”. Det er håndværker portioner. Så mere end mætte vandrer vi op og ned i byen, så maven kan komme til sig selv. Aftensmaden bliver meget let.......

Og vi lover hinanden, at uanset hvor smukt der bliver på turen i morgen – så skal vi nå til Málaga torsdag aften.

Efter en god nats bjergsøvn, er vi klar igen. Der er 170 km foran os i dag. Godt det ikke er bjergkørsel det hele.

Vi fortsætter af vores rute A-348 og 36 Torvizcón gennem bjergene mod vest. Det er en fantastisk smuk rute, mandeltræerne blomstrer alle vegne oppe og nede på bjergskråningerne. Når de ikke er for stejle. Der er mange stop for at nyde naturen.

Vi gør holdt i byen  Torvizcón, går en tur rundt i byen, hilser på flokken af ældre mennesker, som sidder og får formiddags-sladderen på bænkene ved det udtørrede flodleje, finder bageren, opdager at her laves ser vin, sikke en statue på torvet. Vi holder ind på dæmningen Presa de Rules. Et stort værk, som vi beundrer. Også her mangler der vand. Vandstandsmåleren som begynder med nul (altså normal vandstand), starter ca. 8-10 m over vandoverfladen.  

Den køretur vi har taget de sidste par dage på A-348 og A-346, den kan virkelig anbefales.

Nu render tiden fra os endnu en gang, så vi søger ned på A7-eren og suser afsted mod Málaga. Vi finder ind på camperpladsen i Málaga sidst på dagen.

Det er en kæmpeplads, hvor der holder 100-150 camperen denne nat

Vi føler virkelig, at vi er kommet til storbyen. De sidste mange nætter har vi holdt sammen med én til fem campere.

5. februar med Spanien i Dag
 

Det blev en hyggelig dag på El Rengo med gode mennesker og godt selskab. Og endnu en gang fik vi mange gode input om livet i Spanien, når man bor mere fast end vi gør. Tak til alle for den gode dag.

Vi brugte efterfølgende et par dage til at gense ”gamle” steder. Vi besøgte nemlig Fuengirola i januar 2018. Det er en dejlig by.

Vi ville egentlig køre videre den 7. feb., men skulle lige have vasket tøj, ryddet op osv., så gik den dag……

Efter nogle gode dage i Fuengirola, er vi i dag kørt mod Ronda og ville egentligt være kørt lidt ind i ”Parque Natural Sierra de Grazalema”. Vi har tidligere besøgt Ronda, så vi havde ikke tænkt at skulle vandre rundt der igen. Men i Ronda, hvor vi holder ind for at proviantere og tanke brændstof, opdager vi, at der ikke er 12 v på bodelen i camperen. Ingenting virker, køleskabet er det værste. Det kører godt nok på gas, men skal bruge styrestrøm.

Efter et par timer kender Peter alle sikringerne i hele vognen og manualen for strøm, uden at det forandrer situationen. Så der må et opkald til Vejle Caravan Center til. Godt forarbejdet er gjort med at finde ind under hhv førersædet (hvor elektronikboksen med 21 sikringer til alverdens ting sidder) og under det højre sæde (hvor bodelsbatteriet sidder med yderligere sikringer).

Startbatteri og strømkredse til motoren er et helt separat system og fejler ikke noget. Efter en halv times telefon guide er der ingen løsning, alle sikringer og forbindelser er fine. Som et sidste desperat forslag siger vores gode værksted: find et sted og sæt 220 v på vognen, og se hvad der sker. Ja, hvorfor ikke.

Vi finder camperpladsen i Ronda og indlogerer os – med strøm – det er vi ikke vant til. Og da der kommer strøm på vognen går alt ”selvfølgelig” i gang – også når vi efterfølgende tager 220 v stikket ud igen…ikke til at forstå, men nu virker skidtet. Det er blevet sidst på dagen, så en kort gåtur op gennem byen inden solen går ned og nyde udsigten ved broen og mod vest hvor vi vil køre til i morgen.

Dansk campertræf i Ronda. Ruth og Erling, Birgitte og Steen og Kate

Pludselig banker det på døren og udenfor står en dansk herre, Erling, som blot vil sige goddag. I Fuengirola mødte vi to danske camperpar, som vi fik snakket lidt med, og nu holder de også her på pladsen. Næste morgen siger vi god tur til hinanden og kører i hver vores retning.

Vi kører til Grazalema ad små og meget snoede veje

Når vi møder modkørende, så er det ud over den hvide vejsidestribe, for at vi kan passere hinanden. Men et flot og bjergrigt landskab. Ved byen Grazalema holder vi ind på P-pladsen, ved en lille kirke før byen. Og kommer til at holde med snuden af camperen mod øst og med udsigt over hele dalen foran os.

Og som sædvanlig, på med traveskoene og videre op af vejen og se byen. Det er en flot by, som er bygget op af bjergsiden og med stejle og smalle gader fyldt med velholdte huse. Specielt de flotte trædøre syntes vi ikke at have set før i så gennemført omfang. Også vinduesgitterne er i samme stil, stort set alle steder. Det giver et meget flot indtryk, når man går rundt i byen.

Efter at have besøgt Ermita del Calvario og Jesus-statuen på Del Santo, hvor der er en flot udsigt over by og land, og gåtur op og ned i byen, er det sen frokosttid på torvet. I dag slår vi ikke camperen på kilometer, men det blev til 12 km. i dejligt, bjergrigt terræn til benene.

Og så kunne vi sidde sidst på dagen ved camperen med udsigt over dal og bjerg og se de store gåsegribbe svæve rundt lige uden for rækkevidde af vores kamera. Meget betagende.

Dagens mål er El Bosque. Det er en kort køretur, ca. 20 km., men vejene gør at det tager en god times tid at nå frem. Op og ned og meget snoet. Men igen et fantastisk landskab.. Vi holder ved byens tyrefægterarena. Camperen fik lov at køre 18 km og benene fik lov at gå 14 km. Vi får set landskabet på flere måder. Også her så vi gribbe, der svævede sammen med nogle paraglidere oppe på bjergsiden.

Turen fortsætter gennem Ubrique, videre ad A-375, hvor vi møder store områder med kork ege. Det har vi aldrig set før, så vi stopper op flere steder og må ud og gå imellem træerne og se på barken. Vi tjekker på nettet for oplysninger. Det er et tålmodigheds arbejde, at vente på at barken/korken på træerne bliver tyk nok til at kan skrælles. 

Når træet ca. er 20 år gammelt, skrælles barken/korken af første gang. Denne kork er  ubrugelig til de fleste formål. Derefter skrælles træerne hvert 8-10 år, hvor barken er blød og anvendelig til alle formål, indtil træet er ca. 150 år gammelt. 

Peter sikrer sig en souvenir

Området vi kører i, er et af de mest produktive steder hvor der høstes kork i Spanien og har en meget stor betydning for samfundet her. Høsten foregår om sommeren, så den ser vi ikke. Spanien og Portugal står for størsteparten af verdensproduktionen af kork. Så blev vi så kloge….og kan tænke over, hvorfor der også findes plastikpropper i vinflasker.

Vi drejer af vej C-3331 som går til Jimena de la Frontera. Og var vejen indtil nu lidt slidt, så er den nu meget slidt. Men med korkege omkring os, afløst af flotte dalstrækninger og utrolig mange skarpe sving, så gør det ikke noget, at farten ligger på 30-40 km i timen når det går godt. Få kilometer før Jimena de la Frontera, får vi en fantastisk udsigt mod Castillo de la Frontera, som vi skal se i morgen.

Hele formiddagen går med travetur op til Castillo de la Frontera. Og her ser vi - foruden borgen - flere gribbe tæt på og i store flokke, helt fantastisk. Og derefter rundt i byen. Efter frokost beslutter vi af snuppe en kort køretur videre mod syd til Castellar de la Frontera. 

Her er en camperplads med tømme muligheder og det er tid igen. Vi er heldige og får den sidste plads, da vi ankommer. Og hvem står så på den anden side af vejen og siger: Hvad laver I her?

Det gør vores ”venner” fra Fuengirola og Ronda; Ruth og Erling, Birgitte og Steen. Ligesom os rejser de, som vinden blæser. Sidst vi skiltes i Ronda, kørte de mod vest, men kommer nu fra Gibraltar – som er vores mål i morgen. Spanien er ikke altid så stor.