Vi lærer at nyde både kulturen og livet (3)

Artiklen er skrevet på basis af Kate og Peters egne optegnelser. Vi siger tak for deres velvillighed til at dele deres oplevelser med andre.

I den anden del sluttede Kate & Peter i Barcelona.

Denne artikels rute

22. oktober 2021 Barcelona - El Masroig

Tidlig afgang fra campingpladsen og videre ned af kysten ad AP7-eren. Ved Tarragona beslutter vi at tage videre af N-420 og ind i landet.

Lige inden byen Falset, som vi af uransagelige grunde havde udset os til dagens mål, holdt vi ind med en flot udsigt over dalen og fik lidt frokost. Klik på billedet for at se det større

Vi fik set på overnatningsmuligheder og fandt en camperplads beliggende i den lille by El Masroig nogle få kilometer fra Falset.

Her fandt vi en fin parkering med flot udsigt - klik for at se større (gælder alle billeder i artiklen)

Og lige bag os ligger Celler Masroig. Her laves vin og olivenolie efter gamle traditioner af råvarer fra markerne rundt om byen. Vin- og olivengården har mere end 100 andelshavere, som alle leverer druer og oliven til den fælles produktion - og har gjort det gennem mere end 100 år.

Vi kunne ikke komme på rundtur denne dag. Men stedet er absolut et besøg værd og vinen er absolut værd at smage. Så vi fik fyldt vinkælderen med lidt gode flasker.

Vinmarker og gåtur

Vi blev på stedet en ekstra dag og fik gået en længere tur i et meget bakket, men smukt landskab fuldt af oliven- og vinmarker. Vi fik en 12 km vandretur inden vi fandt hjem igen  Godt det er den tørre tid.

Byen El Masroig, er ikke et stor men hyggelig at gå en tur i. Vi fandt bageren, som har åbent få timer hver morgen – så det er bare med at være der, når der er åbent. 

El Masroig og forvænt nordbo

Livet her lidt inde i landet, er ikke helt som på kysten, hvor alt kan fås alle steder på alle tider.. Men det kan være ganske sundt for sådan nogle forvænte nordboere.

24. oktober 2021

Efter et par gode nætter i El Masroig kører vi videre ad T-734, T-31 ud til C-12 som vi følger op langs floden Elbro til Flix.

Her lærer vi, at søndag er forretningerne lukkede, men fandt dog et bageri hvor vi kunne købe frisk brød til frokosten senere på dagen.

Herefter videre til Seros som ligner et kæmpe centrum for frugt. Vi kørte på vej dertil gennem store frugtplantager. Det er betagende når vi tænker på hvad der er i DK af den slags.

Men det er tørre landområder kan vi se

Langs Elbro

Fra Seros ad LP-7041 og A-2414 kører vi delvis langs Elbro igen. til vi når en bro ved Mequinenza hvor vi kan komme over floden. Så er det tid en god frokost ved flodbredden og en gåtur langs floden.

Mequinenza ser ud til at være et lystfisker startpunkt, der er godt nok mange fiskere til lands og til vands.

Efter sen frokost videre ad N-211 frem til Caspe, hvor vi fandt en by-parkering for natten – og et vaskeri. I morgen skal der vaskes.

Køreturen til Caspe er virkelig flot, til dels langs med floden og med tørre øde landskaber. Det blev til mange udsigststop på den korte tur…..

25. oktober 2021

Her til morgen får vi fundet et vaskeri, hjemmet skal jo passes. Vi havde rekognosceret  på vores byrundtur i aftes, så det er nemt at finde i dag. Vi fik vasket, provianteret i et supermarked og kører ud af Caspe på A-221 for at finde et sted, vi kan holde ind og tørre tøj. Og med endnu en god udsigt til Elbro tørrer tøjet hurtigt i solen. Der er ikke lige meget vand i floden alle steder, men vi syntes det er fantastiske scenarier. Vi indtager frokosten, inden vi bryder op igen med kurs mod Escatrón, hvor vi skal have tanket bilen.

Tøjet tørres i fantastiske scenarier

På vejen ser vi enorme områder med solceller og endnu større områder, som er ved at blive forberedt til opsætning af solceller.

Her er fart på den alternative energi

Vi holder ind flere steder og forstår, at det er en massiv opbygning af solcelle energi, der er gang i. Kønt er det ikke, men vi vil jo alle gerne have, at der er strøm i kontakten, når vi har brug for det. Så synet af solcellemarker eller -plantager og vindmøller mv., ja det skal vi vende os til som en del af vores verden.

Vel fremme i Escatrón finder vi ud af at siesta skal tages alvorligt her. Ingen diesel før efter kl. 17,-……Men vi har ikke travlt. Vi finder endnu en gang ned til floden Elbro lige uden for byen og holder ind ved en restaurant, for frokost og går en tur.

Og finder så ud af, at vi jo blot kan blive holdende til i morgen, så kan vi jo altid tanke i morgen formiddag...

Vi er jo rige på tid, men det glemmer vi stadig en gang imellem, når vi kommer i gang med at køre.

26. oktober ekstra dag i Escatrón

Dagen i dag går bl.a. med en lang gåtur rundt i den gamle by

Byen virker gammel og slidt. Mange steder voldsomt forsømt, det ser lidt trist ud alle steder. Der er dog også fremgang og farver nogle steder, som trappen her. Ikke lige det billede vi har på nethinden, men viser de store forskelle, som også er her i Spanien.

Vi besøgte også Monasterio de Rueda, som ligger på den anden side af Elbro næsten over for, hvor vi holder.  Men vores ”held” forfølger os, der er lukket for adgang og vi må nøjes med at se det udefra. Vi kunne gå rundt om klosteret og fik bl.a. set det gamle møllehjul, som tidligere var i brug i klosteret og nu står fint restaureret.

Kloster og møllehjul

Escatrón er en helt anden by, end hvad vi har mødt hidtil. Byen virker næsten uddød, det er den dog ikke.

Ved  byens kirke og rådhus er der en nyanlagt plads eller park som et fint byrum, så der sker noget

Men ellers er tiden ligesom gået i stå mange steder – også når vi står i corona kø uden for bageren om morgenen. Det er mange ældre mennesker, som bor her, ser det ud til. De smiler til os og nøder mig til at gå foran i køen når morgenbrødet skal hentes. 

Det foregår på spansk, men med livlige fagter og mange smil. Jeg har ikke travlt, men fandt ud af, at det har de ventende absolut heller ikke. Der skal snakkes og diskuteres både i køen - også når det har været ens tur i butikken, som har en størrelse, så der kun må være én person inde og handle ad gangen. Så jeg kunne stå der endnu, hvis jeg ikke var blevet skubbet frem i køen.

Lige uden for byen ligger et større kraftværkanlæg, hvor dampen stod tydeligt i morgenstunden. Det var koldt og stille.

Vi ender med at tage endnu en overnatning, inden vi får taget os sammen til at finde en tankstation.

27. oktober 2021

På farten igen fra Escatrón ad A-221 mod Sástago. Nedkørslen til byen er meget flot. Vi stoppede på bakkekammen inden nedkørslen og nød udsigten ud over byen og dalen. Vi kørte Igennem byen hvor vi lærte, at når der er omkørsel, så hører vi til omkørsel for camoni!!. Men vi kom akkurat igennem de smalle gader med få cm. på begge sider af sidespejlene.

Udsigten fra bakkekammen

- og de smalle gader...

Videre ad C-411, VP-017, en smuk køretur mod Alforque, med golde bjerge til den ene side og den frugtbare dal med floden til den anden side, videre på VP-17, CP-611 og ud på A-221 mod Quinto. Her gik det galt, vejen mod Quinto var spærret. Men vi fandt en alternativ vej som ikke har set asfalt de sidste 25 år. Det sikrer, at man ikke overstiger fartgrænserne på nogen måde...

Vi fandt Quinto og kørte mod Codo og Belchite som er dagens mål.

Lige så snart vi forlader floden Elbro ved Quinto, er der store kunstvandingsanlæg overalt.

Her kan ingenting gro uden hjælp, og alligevel er der store nyplantede plantager midt i ”ingenting”

Fra Google Maps

Billedet viser meget godt, hvor der vandes. Vi er her stoppet lidt uden for Quinto for at se lidt på markerne og de mærkelige figurer på google maps. Mange kunstvandingsanlæg kører i halv- eller helcirkler, hvad der tydeligt kan ses på billedet.

På vejen kom vi forbi området Mirador El Planerón. Et meget specielt stykke natur både biologisk og geologisk. Biologien har tilpasset sig den yderst sparsomme regn som falder i kraftige byger få gange på et år. Så på ganske kort tid kan frø nå at spire, gro lidt. afblomstre og gå i dvale igen – for så at ligge i jorden og afvente næste regnskyl/periode.

Vi finder camperpladsen i Belchite. Og som så mange steder, er vi ene på pladsen. Men så er der fred og ro.

Under dagens sædvanlige vandretur rundt i byen finder vi også ud til den gamle by.

I Belchite stod et af de blodigste slag under den spanske borgerkrig

Den gamle by blev nedlagt i 1964. Den er i dag indhegnet og der er kun rundvisning med guide efter aftale. Men det er også tankevækkende nok, at gå rundt om den gamle by, hvor sønderskudte ruiner har fået lov at stå som minde om en sort tid. Det får os til at tænke over, at det Spanien som vi kender, ikke er mange år gammelt.

Det ”nye” Belchite, er en velanlagt by med mange smukke bebyggelser, fortove og åbne pladser. Meget langt fra hvad vi så i Ecatron. Vi finder en gade café og nyder en enkelt øl og sodavand i solen, inden vi skal hjem og lave aftensmaden. Godt vi er ved at lære, at spise sent, ellers nåede vi aldrig alt det, vi gerne vil.

I morgen sætter vi kursen mod den gamle by Albarracín.