“Vi må stå sammen”

At skrive en klumme tvinger ofte en til at indtage en kritisk holdning. Og det er ikke altid lige sjovt.

Som forrige lørdag, hvor jeg på foranledning af et gymnastikholds harme langede ud efter Mette Frederiksens misbrug af danske statsborgere i Spanien som skatteskyldnere.

Lige nu er jeg på et kortvarigt ophold i Danmark blandt mine børn og børnebørn i det dejligste solskin. Og det er jo en helt anderledes historie. Ikke bare at være sammen med dem, men også at se alle andres glade ansigter på grund af det skønne vejr.

Det giver næsten en dårlig samvittighed over privilegiet med det bedre klima i Spanien, som også mange danske pensionister med lidt dårligt helbred nyder så godt af. Uden at være skatteskyldnere.

Så faldt jeg i snak med en mand, der har et fast job her i Danmark. Han har også en sideaktivitet, hvor han har mulighed for at tjene lidt ekstra på nogle timer om ugen og derudover hjælpe andre med at komme i i arbejde. Problemet er bare, at han bliver beskattet 100 procent af ekstraindtægten.

- Jeg vil dog hverken arbejde gratis for staten eller sort, så det bliver ikke til noget…

Det lyder underligt . Ikke, at han ikke gider, men at skatten bliver 100 procent. Men det hænger sammen med, at ekstraindtægten også rammer ægtefællens beskatningsgrundlag.

Så røg det lille ekstra bidrag - sikkert ét blandt mange - til det danske BNP.

Lige så tosset, kan man sige, er det i spanien bare med noget helt andet. Mens en pensionist i Danmark godt må tjene noget ved siden af pensionen, kan det ikke lade sig gøre i Spanien, uden at enhver ekstra tjent euro bliver trukket fra i pensionen.

Og det kræver endda særlig tilladelse at måtte gøre det. Og bliver en spansk pensionist afsløret i ‘måneskin’, er det en alvorlig sag.

Synd, at de ikke har mulighed for at forsøde livet med en måske meget lav pension som eneste indtægt.

Mange spaniere har sparet op ved at købe en lejlighed til udlejning. Da Spanien i Dag søgte nyt kontor i Fuengirola bycentrum, måtte vi kassere flere gode muligheder, da kravet var kontant betaling for huslejen. Ejerne var typisk pensionister, der ikke ville have reduceret deres pensioner, så de var altså klar til at tage den sorte chance.

“Vi må stå sammen”

Det gode vejr i både Danmark og Spanien har ikke kunnet dulme smerterne efter det seneste attentat - denne gang i Manchester. 

"Vi må stå samme". Den udtalelse hører man igen og igen. Det skete også efter attentaterne i både London og Stockholm. 

Budskabet kommer både fra befolkningerne og de politiske ledere - ja, sidstnævnte fra hele verden.

“Vi må stå sammen efter en sådan tragedie, nu hvor vi ikke gør det til daglig og i andre sammenhænge”. Kunne man oversætte udtalelsen til det?

Til dagligt hører vi jo ikke om andet end kamp politikerne imellem. I gamle dage var det kun pressen, der havde æren af at bringe krigene som sensationsstof, og som absolutte fødselshjælpere til politikerleden.

I dag kan politikerne selv og med hjælp fra deres lakajer føre krigen direkte på twitter, Facebook og hvad de sociale medier ellers hedder. 

Og det er forestillingerne ikke blevet skønnere af.

Senest har vi i Spanien oplevet det ved søndagens valg af PSOEs ny generalsekretær. Lige godt halvdelen af partiets ‘militantes’ - det vil sige dem med partibøger - valgte den tidligere formand Pedro Sánchez, som imidlertid blev smidt ud sidste sommer på grund af uduelighed.

Nu er det så lykkedes for den person, der - undskyld min beskrivelse - har bevist sig som værende det største politiske fjols i nyere spansk tid at blive valgt igen.

Efter afgørelsen blev der præsenteret et glansbillede af de tre duellanter til valget, som skulle vise forsoning og sammenhold. Men bag kulisserne ved alle, at uenigheden og splittelsen i partiet nu er større end nogensinde tidligere.

Nu er altså ved det gamle. PSOE kan ikke finde ud af sig selv, og partiet som “sammenholdspartner” i parlamentet er lige så langt væk, som under Pedro Sánchez tidligere drømmeagtige ledelse. Drømmen om selv at blive landets regeringsleder og så blæse være med den spanske befolknings tarv.

Det bedste lige nu - udover at være sammen med ungerne - er at se ud på rødtjørnen, der nu næsten står i fuld blomst.

Planterne har en fantastisk evne til at kunne ‘stå sammen’ og hver for sig vokse sig store og flotte til vores alles fryd. Det er på en måde et skue, som alle kan lære af.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt