Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vi ta’r det med et smil!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 13/02/2016 - 00:01

Bolig Klumme Penge & Forbrug

KLUMME: Udlejning af ferieboliger med skæld ud, forklaringer, fakta og et kig ind i fremtidens ‘udlejning’.

Vores artikelserie om ulovlig udlejning af ferieboliger i Spanien har sat fut i de mange danskere, der netop lejer deres ferieboliger ud.

Og sørme om jeg ikke også har fået skæld ud, fordi disse informative artikler kun kan læses af vores PREMIUM-abonnenter.

Men det er vist tiden til at rette blikket fremover...

Svimlende tal

Hvor mange danskere lejer en feriebolig ud i Spanien? 5.000? 10.000? Flere?

Hvis nu man forestiller sig - bare som eksempel - at 5.000 i gennemsnit har lejet ud for 10.000 euro om året, og at de samtidig har haft den opfattelse, at man ikke skulle opgive indtægten til det spanske skattevæsen, så er der ‘sort’ blevet lejet ud for omkring 50 millioner euro.

Bare for at tage et niveau som udgangspunkt.

Enhver kan forestille sig, at det er et beløb, som det spanske skattevæsen interesserer sig for. 

Ligesom SKAT i Danmark også gerne ville vide, hvis nogen skulle have haft den opfattelse, at lejeindtægten heller ikke skulle opgives i Danmark...

Tilbage til skæld ud’en

Rigtig mange har ringet til os for at høre, hvad der stod i de artikler, som vi har bragt om emnet for vores PREMIUM-abonnenter.

Det er jo en service for at PREMIUM-abonnenterne kan få nødvendig viden gennem Spanien i Dag og ikke individuelt behøver betale en rådgiver for informationen.

- Det er dog en smart måde at tjene penge på ved en så vigtig ting, lød det fra én af henvendelserne, der ikke havde nogen som helst viden i forbindelse med reglerne for udlejning af vedkommendes feriebolig i Andalusien.

Vi tog pågældende med et smil og forklarede, at det altså ikke er gratis at producere informative artikler, hvor tilmed både en advokat og andre specialister er involverede. Vi forklarede også, at blandt andre Berlingske Tidende, Politiken, Børsen, BT og Ekstrabladet også tager betaling for indhold.

Det var kun i gamle dage, at web-medierne alene kunne klare sig med reklame-finansiering.

En anden læser ringede. Var taknemmelig for vores PREMIUM-artikler og fik svar på mange uddybende spørgsmål.

Vores mål med både den nuværende og de kommende artikelserier om, hvordan lovlig ferieudlejning gennemføres, er at hjælpe vores læsere bedst muligt ved at give den nødvendige oplysning om, hvordan de skal gøre - uden at skulle betale formuer ved siden af.

I min klumme forrige lørdag beviste jeg, hvor let det er at finde frem til en ejers indtægt og adresse gennem en udlejningsportal. Klik for at læse Detektiv finder ulovlig feriebolig-udlejning, hvis du ikke allerede har gjort det.

Korstog

I går kunne vi fortælle, at myndighederne i Valencia Regionen havde startet disciplinærsager mod websider, der tilbyder udlejning af ikke registrerede turistboliger. Bøderne kan ende i 270.000 euro, hvis ikke firmaerne retter ind til højre.

I den forbindelse skal jeg igen nævne, at det er op til den enkelte region i Spanien at beslutte sine regler for udlejningen af turistboliger. Derfor er de ét i Andalusien og noget andet i Valencia.

Noget værre rod!

Fakta om proceduren ved lovliggørelse af feriebolig-udlejningen kan du læse her:

Lovliggørelse af lejebolig til turister (PREMIUM)

Kommende artikler i samme tema vil fokusere nærmere på detaljerne i, hvordan lovliggørelsen enklest kan gennemføres.

Tid til nye tanker?

Gennem lang tid har jeg været klar over, at netop køb af feriebolig med udlejning for øje og derigennem hjælp til økonomien, måske var ved at synge på sidste vers for mange private.

Og alt har sin tid.

Proceduren for lovliggørelsen og kravene til selve udlejningsforløbet viser da også, at det bliver forbundet med flere omkostninger af både den ene og den anden art.

Så i stedet for at købe en hel bolig, kunne det måske være smart at dele den sammen med nogle andre.

Eller hvis man allerede ejer boligen, da at frasælge dele af den i perioder, hvor man ikke benytter den.

Det vil jeg vende tilbage til senere. Lige nu har jeg både spanske og danske advokater og revisorer, der arbejder på at færdiggøre måden at gøre det på. Og den er vel at mærke lovlig i alle ender og kanter og let at have med at gøre.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend!

Torben Wilkenschildt

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.