Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vi tager hatten af for TjekDet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 07/08/2021 - 07:00

Klumme

KLUMME: Når lejligheden byder sig, er det bare vigtigt at rose.

På redaktionen har vi rigtig god grund til at rose og anbefale TjekDet til dig, der ikke måtte kende det nyhedsbårede faktatjekmedie.

Alle kan i dag komme til orde på de sociale platforme. Det har resulteret i en udvidelse af demokratiet og en demokratisering af ytringsfriheden, men det har også gjort det muligt for alle og enhver at konstruere sin egen udgave af sandheden, manipulere med den og sætte falske påstande i omløb, som spreder sig med lynets hast, skriver TjekDet under deres mission.

I 2016 lancerede Ugebrevet Mandag Morgen TjekDet. I dag er TjekDet et selvstændigt medie, der er ejet af Foreningen TjekDet.

National portal for bekæmpelse af fake news

I løbet af 2020-2021 bliver TjekDet et samlende univers for nyheder, information og viden om misinformation og fake news. Det er gratis tilgængelig for alle. TjekDet vil forene adgangen til daglige faktatjek, overblikket over forskningsinitiativer på området, forskellige oplysningsinitiativer, relevante materialer om misinformation på nettet og give en nem og hurtig indgang for undervisere til oplysninger og materialer om falske nyheder.

TjekDet.dk

Initiativtageren til etableringen af TjekDet er Lisbeth Knudsen, der er foreningens bestyrelsesformand, strategidirektør hos Altinget og Mandag Morgen, bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og tidligere ansvarshavende chefredaktør ved Berlingske og koncernchef for Berlingske Media.

Thomas Hedin er chefredaktør og var med til at etablere TjekDet, da det gik i luften i 2016. Han har tidligere været ansat på Radioavisen, TV-Avisen, Berlingske og Ugebrevet Mandag Morgen. Thomas har i de seneste år beskæftiget sig journalistisk med informationsforureningen af den offentlige debat, og han deltager løbende som foredragsholder i seminarer og debatter om misinformation og desinformation.

TjekDets mission

Målet er at kvalificere den offentlige debat og styrke den demokratiske samtale ved at sikre, at begge dele foregår på et så oplyst grundlag som muligt - fri for misinformation, desinformation og fake news.

TjekDet skriver, at deres læsere er sandhedsjægere.

Når du går ind på TjekDet.dk opdager du, at det er sandt.

Du finder blandt andet udredningen om en “forsikringskyndig” der giver sin falske sandhed om indrejseregler til Danmark, hvis man eksempelvis er blevet smittet med corona i Spanien.

På de sociale platforme har konspirationsteorier om corona og vaccine nærmest stået i kø. Du finder stribevis af artikler, hvor fake news bliver "bevist".

Du skal unde dig selv at besøge TjekDet og sidenhen hold godt øje med den…

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 

Kommentarer

Der er "news" jeg ville ønske var "Fake".

Den nylige med, at Golfstrømmen er begyndt at skrue ned. Det lyder minimalt, men det er afgørende alvorligt for klimaet på den nordlige halvkugle og hvordan isen smelter. Det er temmelig ubehagelig læsning. ref: Berlingske https://www.berlingske.dk/internationalt/forskere-advarer-danmarks-varmepumpe-risikerer-at-kollapse

Men det er altså og ubehageligt, hvor udbredt "fake news" er blevet. Begrebet er faktisk ikke noget nyt. "Fake news" er blevet brugt af bla. maghavere gennem tiderne til at manipulere med befolkninger til at gå i krig osv. men også bare til at feks. sælge produkter (før der var love), såsom heroin på flaske mod alle dårligheder.

En sjov udgave af "fake" er avisernes "Aprils" nar, men som også viser, hvor let det er at snyde folk -og- for den sags skyld, hvor naivt folk kan tro på, alt hvad de får at vide.

Men nu er det altså blevet nærmest systematiseret på en legal og langt mere folkelig måde gennem bla. opblomstringen af sociale medier.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.