Vil have barn med død mand
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, man, 02/03/2015 - 12:21
Samfund og Politik
SAMFUND: Kvinde mistede sin kæreste, men det stopper hende ikke. Nu vil hun have barn med ham.
Sønderknust kvinde, som mistede sin kæreste i en trafikulykke, har ansøgt om at få sæd fra liget, så hun kan få det barn, hun så gerne ville have.
Sæden er allerede “på glas”, men kvinden venter stadig på svar fra domstolene, som ikke rigtig kan træffe en beslutning om, hvorvidt hun har lov til at bruge det.
Det unavngivne 35-årige trafikoffer var ikke gift med kvinden, men de boede sammen. Og for at hans sæd kunne bruges, skulle det udvindes inden for 24 timer efter mandens død.
En dommer i Sevilla godkendte kvindens ansøgning, og sæden har siden været frosset, mens kvinden venter på svar. Der ventes at kunne gå helt op til et år, før sagen er afgjort.
Men for at kunne få sin baby med den afdøde kæreste, skal kvinden kunne bevise, at hendes partner gerne ville have et barn med hende. Ellers går det implicit imod mandens ønske.
Kræver bevis
Kvinden skal derfor fremlægge et klart vidnesbyrd eller på anden måde bevis for det.
- Sæd ikke kan udleveres på baggrund af formodet kærlighed. Der er behov for en udtrykkelig erklæring eller andre konkrete beviser, siger dommeren.
Det skyldes blandt andet, at barnet ville få juridisk ret til at arve efter sin afdøde far.
Urolog og androlog Dr. Felipe Rus, der har klinik i Sevilla, siger, at hvis kvinden formår at få rettens ord til udlevering af sin kærestes sæd, vil det være det første kendte tilfælde i Spanien. Andrologi er i øvrigt den gren inden for lægevidenskaben, der beskæftiger sig med sygdomme, der specielt relaterer sig til mænds reproducerende organer.
- En sådan afgørelse vil ”åbne et helt nyt kapitel inden for fertilitetsbehandling, som kan skabe juridisk præcedens, siger Dr. Rus.
Han siger, at sædcellerne skal bruges inden for et år, hvis formålet er at skabe et barn, men ideelt set ”så hurtigt som muligt”.
Det samme er ikke tilfældet med en levende donor, hvor sæden er anvendelig i op til fem år, men sperm fra en død mand skal udvindes via biopsi, eftersom et lig ikke kan producere sæd.
Spaniens lovgivning omkring reproduktion og fertilitetsbehandling som sæddonation blev vedtaget i 2006 og er blandt de mest avancerede i Europa, siger Dr. Rus.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.