Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vild fremgang til søs

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 08/08/2018 - 11:59

Rejser & oplevelser

TURISME: Vejen til en ny rekord er lagt med hele 24 procent flere krydstogtpassagerer.

Ferie til søs er åbenbart noget, der trækker. Frem til juni er der sket en stigning på næsten 24 procent i antallet af krystogtturister.

Næsten fire og en halv millioner sejlende turister ankom til Spanien i årets første halvår.

Helt præcist trådte 4,47 millioner krydstogtpassagerer kaj på spanske havne mellem januar og juni, hvilket svarer til en stigning på 23,56 procent ifølge data udgivet af Puertos del Estado. 

I juni alene var antallet 814.511 krydstogtpassagerer, hvilket var en stigning på 2,2 procent.

I alt lagte 1.990 krydstogtskibe til i de spanske havne, hvilket var en stigning på ​​251 svarende til 14,43 procent. 

Flest besøgte havnen i Barcelonas havn, hvor 1,2 millioner rejsende blev registreret, hvilket er en stigning på 20,50 procent. 

Øer tager førertrøjen

Men havnene på Mallorca og de andre Balearer har imidlertid givet baghjul til alle med en stigning på 27,78 procent, da man tog imod i alt 965.404 sejlende turister. 

Særligt havnen i Santa Cruz de Tenerife har lagt sig i førerselen med 556.001 passagerer svarende til en fremgang på 39,62 procent, såvel som i Las Palmas de Gran Canaria, der tog imod 747.576 krydstogtpassagerer svarende til en vækst på 32,87 procent.

Læs:

Let og sikker udlejning af feriebolig

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.