Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vin i tal og verden

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 01/05/2018 - 11:29

Mad & Vin

MAD & VIN: Italien producerer mest, Spanien sælger mest og USA drikker mest. Danmark og Sverige optræder dog også på listen over verdens vinforbrug. Det gør Norge ikke.

Rapport over vin i verden viser bemærkelsesværdige forskelle mellem at producere, eksportere og forbruge de velsmagende dråber.

Fire lande producerer halvdelen af ​​al verdens vin, mens fem lande drikker det meste af det. 

I 2017 producerede Italien mest vin nemlig 42,5 millioner hektoliter, men de drikker kun 22,6. Dernæst Frankrig med en produktion på 36,7 og et forbrug på 27. Som nummer tre kommer Spanien med en produktion på 32,1 millioner hektoliter og et forbrug på 10,3.

Vil du hjælpe med at hive forbruget lidt op i Spanien, så klik her

USA kom på en fjerdeplads med en produktion på 23,3 millioner hektoliter og et forbrug på 32,6.

På listen over de største forbrugere var Italien, Frankrig, USA, Tyskland og Kina. Spanien havnede på syvendepladsen. 

Dataene kommer fra Den Internationale Organisation for Vin, OIV, som præsenterede rapporten i dag i Paris. Dataene fra sidste år er foreløbige skøn i afventning af endelig bekræftelse.

Globalt blev der produceret 250 millioner hektoliter vin i 2017, hvilket var 8,4 mindre end året før, og det skyldtes især ugunstige vejrforhold, der ramte produktionen - især i Europa. 

Proportionalt forekom det største fald i production i Spanien, der oplevede et fald på 19,8 procent og den højeste stigning i Argentina på hele 25,5 procent.

De nordiske lande

Danmark brillerer ved ikke at bidrage med en dråbe vin, mens vi hælder 1,5 hektoliter ned. Sverige kører samme stil, dog hælder de 2,4 millioner hektoliter ned. 

Noget figurerer slet ikke i opgørelsen.

Undersøgelsen inkluderer da også kun forbrug og produktion på over en million hektoliter årligt. 

 

Kommentarer

Kære "Spanien i dag"..... Er der ikke lige nogen der har glemt Australien, - som er verdens største vinproducent ?? m.v.h

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.