Virus-alarm i Málaga afblæst
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 30/01/2020 - 10:38
Sundhed & sygdom
CORONAVIRUS: Spansk mand er indlagt i Málaga og isoleret af frygt for, at han er smittet med den dødelige virus fra Kina.
I går ankom en spanier på skadestuen i Málaga med tydelige influenza-symptomer. Han oplyste, at han havde været på forretningsrejse t i Kina.
-----
OPDATERING KL.21:30
Sundhedsmyndighederne har nu endeligt kunne fastslå, at manden ikke er smittet med den frygtede virus. Endnu engang var det altså heldigvis falsk alarm.
-----
For at udelukke coronavirus valgte lægerne på regionshospitalet straks at iværksætte den nye protokol, som de spanske sundhedsmyndigheder udstedte fredag. Læs mere om den her
Det betød, at manden nu bliver overvåget tæt og er indlagt under isolation. Det oplyste myndighederne sent onsdag aften.
Patienten en 52-årig mand, og han har netop testet positiv for influenza B i blodprøver, men man mangler fortsat svar på de test, der er sendt til det Nationale Center for Microbiology i Madrid for at udelukke coronavirus.
Det oplyser den andalusiske sundhedsminister, Jesús Aguirre, her til formiddag ved et pressemøde i Sevilla.
Den 52-årige spanier ankom selv til akutafdelingen på Hospital Regional de Málaga med tydelige influenza-symptomer, oplyser kilder på hospitalet til Malagahoy.es
Samme kilder siger, at manden straks blev isoleret, da han muligvis har været i kontakt med mennesker fra det berørte område i Kina.
Spanien i Dag holder øje med sagen.
Flere mistænkte
Og der bliver virkelig holdt godt øje for tiden.
Mandag blev der udelukket seks mulige tilfælde af coronavirus i Málaga, fem kinesere og en spansk kvinde, der var rejst til Shanghai, da de ankom til et privathospital med influenzalignende symptomer. Efter at have været isoleret, udelukkede analyserne, at det var coronavirus.
Det samme skete for fem kinesere, der blev indlagt og isoleret i Granada sidste weekend, men også de blev frikendt for coronavirus og udskrevet.
Der er nu registreret 170 døde og 7.700 bekræftede coronavirus-smittede i Kina.
Og smitten fortsætter med at brede sig. Indien og Fillipinerne har netop her torsdag formiddag bekræftet de første tilfælde af smittede, mens man i sidstnævnte har yderligere 29 patienter under mistanke for at være smittet.
Smittede uden for Kina pr i går var i alt 71:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.