Visionen om et anderledes boligprojekt i solen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 07/02/2015 - 00:01
Erhverv & Service Bolig Klumme
KLUMME: Senior-boliger med tilgængelighed for alle - også for mennesker med et handicap. Vil du være med?
Solskin på næsen bliver vi aldrig for gamle til at sætte pris på, men for mange sætter alder og sygdom en stopper for den slags. Men det skal være slut nu! Jeg har en vision, og du kan være med.
For år tilbage boede jeg selv i den ejendom, som kan være basen for min vision om seks til syv boliger, der bliver bygget, så de er lige skønne for alle - uanset om du har et handicap eller ej.
Men inden vi bliver alt for visionære, så lad mig lige slå et par konkrete elementer fast først.
Nøgletal for hele projektet
Grundareal: 220 m2
Etageareal: 958 m2
Antal boliger: 3-7
Boligareal ialt ca.: 570 m2
Fællesarealer ca.: 388 m2
Samlet budget: 1,7 mio euro (ca. 12,7 mio DKK)
"Hensyn rimer ikke på arkitekt"
I Danmark skriver Statens Byggeforskningsinsitut på sin hjemmeside:
“Hensynet til ældre og personer med handicap ligger ikke på rygmarven hos arkitekterne, når de skal i gang med at planlægge og projektere nye boliger. Det er der mange grunde til. En af dem er den enkle, at det simpelthen er svært at tænke de mange særlige hensyn ind i bygningens helhed, så personer med nedsatte funktionsevner kan bo i boligerne på egen hånd.”
Mit byggeri bliver som minimum udført i overensstemmelse med Statens Byggeforskningsinstituts anvisning 222 om tilgængelige boliger for ældre og handicappede på B-niveau.
Baggrundshistorien
Lige inden den seneste krise startede, solgte jeg ejendommen til en promotor, der ville rive min herlighed ned og bygge de sædvanlige “spekulations-boliger”, hvor alt er så småt og snævert, at man dårligt kan komme rundt om sengen i soveværelset.
Krisen kradsede i promotorens pengekasse, og han måtte sælge ejendommen for mindre end halvdelen af den betalte pris. Siden har den været lejet ud til flere familier.
Med den mindre grundpris og et fald i byggeomkostninger på omkring 25 procent siden krisens start, er projektet i dag fuldt konkurrencedygtigt med de lavere priser i Spanien. Og det har sat gang i min gamle vision.
Hvem er køberen?
Som udgangspunkt forestiller jeg mig en fond eller interesseforeninger for ældre eller mennesker, der på den ene eller anden måde har - eller forudser - et handicap. Der er altså ikke tale om enkeltsalg af lejligheder til private. Køberens formål er at kunne tilbyde boligerne til dem, der har behov for et ophold i solen i kortere eller længere tid.
Jeg har forelagt projektet for folkene bag Nordisk Senior Service, der vil kunne påtage sig opgaven med den nødvendige omsorg for beboerne gennem deres store tryghedsnetværk. Nordisk Senior Service tilbyder allerede beskyttede boliger, rekreationsophold, beskyttet ferie og hjemmepleje på Solkysten.
Læs mere om Nordisk Senior Service her
Projektet generelt
Hele byggeriet kan i enhver detalje tilpasses køberens ønsker. Som udgangspunkt er mine tanker følgende:
Indgangsplan:
Hoveddør med manuel og fjernbetjent åbning
Bil-elevator til kælder
Elevator med 87 cm. lys-åbning og ø 1,4 m. indvendigt
Trappe
Bolig på ca. 60 m2 eksempelvis til ledsager
Disponibelt gæsteværelse
Motionsrum
Fælles patio med beplantning
Kælder/underetage:
Parkeringspladser til både biler, el-scootere og kørestole
Depotrum
Varmtvandsbassin
Omklædningsrum
Fra kælderen direkte adgang via elevator til egen bolig
1, 2. og 3. sal:
To boliger på hver etage med direkte adgang til bolig fra elevatoren (elektronisk kode til hver bolig)
Opholdsstue med udgang til sydvendt terrasse uden dørtrin. Skydedøre åbnes manuelt eller med fjernbetjening
Åbent køkken indrettet efter købers specifikationer
Lille mellemgang (bredde 1,4 m)
Badeværelse med brus, håndvask og toilet indrettet efter købers specifikationer
Soveværelse med mulighed for opdeling i to sektioner
Alternativt:
Én bolig på hver etage med tre soveværelser
Indvendige døre er skydedøre med manuel eller fjernbetjent åbning
Vinduer åbnes manuelt eller fjernbetjent
Lyskontakter er fjernbetjent
Tilbud om 24-timers tilkaldevagt
Luftopvarmning og aircondition
Solvarme til brugsvand
Internet og dansk TV
4.sal (tagetage)
Fælles solterrasse med markise
Beliggenhed:
Togstationen: 685 meter
Centrum, kirkepladsen: 750 meter
Strandpromenaden: 1.035 meter
Slagter, grønthandler: 200 meter
Ferskvaremarked: 360 meter
Supermarked, Mercadona: 615 meter
Café, bar, restaurant (mange): 60, 130, 169 meter
Lægecenter, skadestue: 625 meter
Skønt område
Både gaden og det nærliggende kvarter er en rigtig oase midt i den travle by. En afslappet og rar stemning året rundt, hvor man i de travle sommermåneder ikke bemærker, at Fuengirolas indbyggertal på det nærmeste er fordoblet.
Naboerne er søde og hjælpsomme, og gaden med de dejlige appelsintræer blev renoveret for år tilbage med brede fortove, nye forsyningsledninger og kloakker. Jeg holdt selv meget af at bo der.
Hjælp med at få projektet virkeliggjort
Kan du se idéen med projektet, der forhåbentlig i den sidste ende vil kunne glæde rigtig mange mennesker, så vil jeg naturligvis være taknemmelig, hvis du skulle kende nogen organisation, der kunne være interesseret i at få kendskab til det. Send eventuelt en mail til din kontakt med dette link til artiklen:
http://www.spanienidag.es/spanske/nyheder/premium/visionen-om-et-anderledes-boligprojekt-i-solen
Samtale om mulighederne?
Læser du denne artikel og passer din profil nogenlunde til en potentiel køber, så send mig venligst en mail med lidt oplysninger om dig og eventuelle spørgsmål.
Så vender jeg tilbage til dig snarest.
Med håbet om at projektet lykkes, ønsker teamet bag Spanien i Dag dig en rigtig god weekend.
Torben Wilkenschildt
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.