Privatiserer lufthavnsvæsen
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, man, 26/01/2015 - 10:58
Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Tiltrænkt pengeindsprøjtning i underskudsforretning er nu en realitet, og køberne er fundet.
Regeringen bekræftede fredag, at de første 28 procent af de statsejede lufthavnsaktier er blevet udbudt på det private marked. I alt vil staten sælge 49 procent af AENAs aktiekapital til private investorer og beholde de resterende 51 procent selv.
De 21 procent af aktierne bliver afsat til tre udvalgte ejere.
Det er dels den britiske britiske velgørenhedsorganisation ”Childrens Investment Trust” (TCI), Alba Financial Corporation – som er Banca March investringsafdeling – og så den spanske transport- og entreprenørgigant Ferrovial.
”Childrens Investment Trust” (TCI) vil komme til at eje 6,5 procent af AENAs aktier, mens Ferrovial og Alba Financial Corporation vil overtage hver otte procent.
Satser på overskud
Regeringens næstformand, Soraya Sáenz de Santamaría, siger, at privatiseringen er en del af et reformprogram, som omfatter en "gennemgribende omstrukturering af AENA, så der for første gang nogensinde bliver genereret et overskud”.
Aena har været ganske hårdt ramt af den økonomiske afmatning og har gennemgået en omfattende reform med fyringer og nedskæringer. Der er trods protester fra internationale flyselskaber vedtaget stigende lufthavnsafgifter i et forsøg på redde virksomhedens økonomi.
196 millioner passagerer
AENA er verdens største lufthavnsstyrelse med næsten 196 millioner passagerer om året - baseret på 2014-tal – og 46 større lufthavnsterminaler over hele landet. AENA styrer også yderligere 15 lufthavne i andre lande herunder Londons Luton.
Mens hovedparten af de børsnoterede aktier er forbeholdt større virksomhedsinvestorer, er ni procent afsat til personale og minoritetsaktionærer.
I løbet af de næste to uger, vil AENA informere de vigtigste potentielle samarbejdspartnere om de nye tiltag, der skal skaffe omkring 2,3 milliarder i statskassen.
Forsinket siden november
Aktierne bliver udbudt til salg den 11. februar. Prisen per aktie varierer fra 42,50 til 53,50 euro. Sáenz de Santamaría forsikrer, at salget af de statslige aktier fortsætter til efteråret, men at operationen fortsat mangler at få en sidste godkendelse.
Privatiseringen af Aena var oprindeligt planlagt til at finde sted i november sidste år, men operationen måtte aflyses i sidste øjeblik, da embedsmænd fandt ud af, at der ikke havde været et officielt opslag til udpegelse af en revisor.
Valget faldt på advokatfirmaet Ernst & Young, der har fungeret som revisor og underskrevet transaktionen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.