Pusterum i stormvejret
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 26/12/2013 - 10:26
Fly & trafik Vejr og natur
Vinterstormen holder i dag en kortvarig pause og giver plads til sol og tørt vejr i det meste af landet.
Vinterstormen holder i dag en kortvarig pause og giver plads til sol og tørt vejr i det meste af landet.
Eneste undtagelse er Galicien, hvor det stadig regner en smule. Alle nordvestlige kyster er i orange beredskab – det næsthøjeste, på grund af kraftig vind. Også langs kysterne i Catalonien og på Balearerne er der varsel om høje bølger og hård blæst.
I resten ret solrigt og tørt og de fleste steder fungerer trafikken igen normalt.
Stormen førte i går til indstilling af færgetrafikken over Gibraltar-strædet, både fra Tarifa og Algeciras, og det gik ud over tusindvis af rejsende, der skulle holde juledag med deres familier på den ene eller anden side af strædet.
Også skisportsstedet Sierra Nevada måtte i går lukke på grund af kraftige vindstød på over 30 sekundmeter, oplyser Cetursa i en pressemeddelelse.
Skisportsstedet håber at genåbne i løbet af i dag, med dobbelt så meget sne og 30 kilometers pister.
Der ligger nu mellem 25 og 30 cm på løjperne.
Men det gælder om at nyde det flotte vintervejr, for i morgen trækker et nyt lavtryk ind over landet fra nordvest, og det giver mere blæst og regn i det meste af landet.
Madrid letskyet, 1–10 grader, Barcelona letskyet, 5–13, Valencia sol, 9-16 og Málaga sol med 12–16 grader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.