Rajoy om afstemning
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/11/2014 - 10:16
Samfund og Politik
Søndag gav uafhængighedstilhængerne i nord deres mening, og i går kom så den første reaktion fra landet premierminister. Far er ikke sur
Søndag gav uafhængighedstilhængerne i nord deres mening, og i går kom så den første reaktion fra landet premierminister. Far er ikke sur – han er skuffet!
På sit første pressemøde siden den uofficielle afstemning om catalansk uafhængighed afviste Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, at rokke sig en tomme.
- Det er ikke en demokratisk afstemning, det er politisk propaganda, sagde premierministeren til de fremmødte journalister på La Moncloa-paladset.
- Det var ikke nogen høring, det var en farce, understregede landets leder.
Totalt fiasko
Han fortsatte med at fastslå, at han ikke vil tilbyde nogen særlig plan for at standse den catalanske uafhængighedsbevægelse, fordi han mener, at afstemningen har været en "total fiasko".
- To tredjedele af de catalanere og udenlandske beboere i regionen, som var stemmeberettiget, fravalgte at stemme, argumenterede premierministeren.
- To ud af tre catalanerne ignorerede afstemningen. Det demonstrerer svagheden, understregede han.
Glem det!
Rajoy udelukker fortsat enhver mulighed for at forhandle en officiel folkeafstemning på plads.
- Det eneste, der kan blive tale om, er en forfatningsreform, men ikke en reform, der indeholder selvbestemmelse og underminerer den nationale suverænitet. Det er den eneste lovlige måde, sagde Rajoy.
- Det catalanske parlament er bemyndiget til at indlede en proces mod en forfatningsreform. Det er den eneste juridiske udvej og Mas ved det, sagde han og afsluttede med et verbalt punktum:
- Jeg vil aldrig forhandle national suverænitet, understregede Rajoy.
Kan måske også interessere dig
Regeringens dekret om beskyttelse af lejere faldt i Kongressen
166 stemte for og 177 imod. Junts gjorde forskellen.
Ryanair slår alarm: Brændstofmangel kan ramme flyrejser i maj
Den igangværende krig i Iran presser det europæiske energimarked.
Hvad fejrer vi egentlig til Halloween?
VIDEO: Halloween og Día de los Muertos er virkelig noget, der fejres i Spanien, men hvorfor egentlig?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















