Regeringen bekræfter, at man vil øge forsvarsudgifterne for at nå to procent af BNP hurtigere 

Udenrigsministeren hævder, at de tager "hurtige skridt", men nævner ikke en konkret dato.

Regeringen har for første gang i går åbnet døren for at nå målet om at hæve forsvarsudgifterne til 2 procent "så snart som muligt", selvom man hidtil havde sat 2029 som mål. Det blev understreget af premierminister, Pedro Sánchez, som under en pressekonference i Bruxelles udtrykte villighed til at gøre "en ekstra indsats" for at opnå målet.

Fleksible budgetregler

Efter det ekstraordinære topmøde med europæiske ledere i Bruxelles understregede premierministeren, at der er behov for en "fremskyndet indsats" i forhold til den oprindelige plan om 2029. "Svaret er derfor ja", sagde han, da han blev spurgt, om investeringerne vil stige for at nå dette niveau tidligere.

"Vi bliver alle nødt til at gøre en fremskyndet indsats i forhold til vores tidligere mål i 2029", gentog Sánchez.

Han støtter således EU- Kommissionens forslag om nye værktøjer, herunder fleksible budgetregler, for at investere "mere og bedre" og skabe en fælles styrke af Europas samlede kapacitetsbehov frem for individuelle landes.

Sánchez pointerede, at Europas sydflanke eksempelvis. har brug for beskyttelse mod hybridangreb, cybertrusler og terrorisme. "Når vi definerer europæisk sikkerhed og forsvar, må vi ikke kun fokusere på øst og den østlige front", tilføjede han.

Sánchez vil præsentere denne holdning for oppositionslederen, Alberto Núñez Feijóo, og andre parlamentariske grupper, som han møder næste uge for at drøfte Ukraine. Han forventer en "positiv" reaktion, selvom der kan være "nuancer".

Dog undgik han at præcisere en dato for forsvarsinvesteringerne eller de mål, der skal fastsættes. Han argumenterede dog for en "bred tilgang" til sikkerhed, da truslerne varierer mellem lande som Polen og Spanien. "Det er lige så vigtigt at sikre forsvar i Øst- og Østeuropa som at beskytte borgerne i Sydeuropa", sagde han.

Bruxelles’ bidrag

Udenrigsminister José Manuel Albares har i en tale udtalt, at målet om 2 procent ikke kun skal opnås via statsbudgettet, men også gennem europæiske investeringsmekanismer som under coronakrisen. Regeringskilder hævder, at europæiske fælles goder skal finansieres europæisk, herunder sikkerhed og forsvar.

Torsdagens ekstraordinære topmøde i Bruxelles endte med en aftale om at mangedoble forsvarsudgifterne for at "genopruste Europa" mod den "eksistentielle trussel" fra Moskva og USA’s skiftende Ukraine-politik.

Bruxelles planlægger at mobilisere op til 800 milliarder euro – som Ursula von der Leyen har foreslået – via fleksible budgetregler og et nyt kreditinstrument på 150 milliarder finansieret med fælles gæld. Flere lande, inklusive Spanien og Frankrig, har krævet, at midlerne gives som tilskud, ikke kun lån.

Indtil nu har regeringen kun forpligtet sig til at nå NATOs 2 procent-mål i 2029. Sidste uge mødtes Sánchez med NATOs generalsekretær, Mark Rutte, og bekræftede dette mål samtidig med at han fremhævede en 70 procent stigning i Spaniens forsvarsudgift over det seneste årti. Rutte hævder dog, at målet "langtfra er nok" og opfordrer til at følge Trumps krav om 5 procent.