Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

To-årig efterladt i brandvarm bil

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/07/2013 - 11:49

Krimi og katastrofe


Politiet i Vigo måtte onsdag smadre vinduet for at redde en lille to-årig dreng ud af en brandvarm bil i Vigo i det nordvestlige Galicien.

Politiet i Vigo måtte onsdag smadre vinduet for at redde en lille to-årig dreng ud af en brandvarm bil i Vigo i det nordvestlige Galicien.

 

Forbipasserende opdagede drengen i bilen i stegende hede. Han var spændt fast på bilens bagsæde, mens hans mor var gået for at ordne nogle papirer. Udenfor var der 30 grader, men temperaturen inde i bilen lå mindst ti grader højere.

 

Smadrede ruden

En tilfældig forbipasserende kvinde i Calle Atalaya hørte drengen græde og skrige om hjælp. Kvinden ringede straks til politiet, der ilede til stedet. Betjentene forsøgte forgæves at komme ind til den hylende to-årige, men alle døre var låst, og vinduerne lukket helt til.

 

Politiet forsøgte også uden held at komme i kontakt med bilens ejer, og de besluttede derfor at smadre et af vinduerne og få drengen ud.

 

Det er uvist, hvor længe drengen havde siddet fastspændt, men moderen dukkede først op efter 20 minutter med en forklaring om, at lige hun havde nogle ”ærinder at ordne”.

 

Skete også i juni

Den slags uhyggelige historier dukker op snart sagt hvert år, når sommeren begynder at bage. Så sent som for tor tre uger siden måtte politiet i Palma de Mallorca tilkalde brandvæsnet for at få en kun fem måneder gammel baby og en labrador ud af en låst bil.

 

Det var dog i dette tilfælde babyens mor, der selv henvendte sig til politiet og fortalte, at hun havde mistet nøglerne til sin bil, og hendes lille søn var spærret inde.

 

Brandvæsnet besluttede at smadre et vindue for at få barn og hund reddet ud i tide.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.