Robin Hood udpeger fjenderne
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 04/09/2012 - 12:25
Samfund og Politik
Spaniens svar på middelalderens Robin Hood, den kommunistiske Marinaleda-borgmester Sánchez Gordillo, ventes her ved 14-tiden i dag at ankomme...
Spaniens svar på middelalderens Robin Hood, den kommunistiske Marinaleda-borgmester Sánchez Gordillo, ventes her ved 14-tiden i dag at ankomme til Málaga, hvor han vil blive modtaget af en velkomstkomité.
Under marchen ”Andalucía en pie” har Gordillo gjort det klart, at ”venstrefløjens værste fjender i Málaga er ejendomsspekulanter, som er i færd med at ødelægge området”.
Iført sit sædvanlige palæstina-tørklæde tog den omblæste borgmester af sted fra Colmenar tirsdag formiddag med retning mod Málaga.
- Men vi er ikke som Robin Hood, eller som landevejs-røverne Los Bandoleros, der stjal fra de rige for at give til de fattige. Vi er freds-folk, simple landarbejdere, som med disse marcher vil gøre omverdenen opmærksom på at landet er i dybt forfald, siger en af marchens deltagere til BBC.
Bakkes op af præster
Blandt de personer, der bakker op om Gordillos utraditionelle aktioner, er den kanariske præst, Esteban Velázquez, som i sin søndagsmesse gav den kommunistiske borgmester et par velmente ord med på vejen.
Også i sognekirken i Hospital San Juan de Dios i Sevilla-forstadskommunen Bormujos, benyttede præsten lejligheden til at læse et par tekster fra biblen, som støttede den polemiske borgmesters handlinger. Præsten citerede Sankt Thomas for at sige, at i ”tilfælde af ekstrem nød, er alle ting fælles”.
- Hvis nogen har et alvorligt behov, så er det vores pligt at hjælpe, uanset om det er ved private eller offentlige midler, siger præsten.
Sagen om supermarkedstyverierne og den andalusiske Robin Hood har ført til en omfattende debat i den katolske kirke om Gordillos handlekraftige og til tider ulovlige metoder.
Bustur for læserne
Spanien i Dag planlægger en tur i midten af oktober til Robin Hoods hjemby, Marinaleda, hvor borgmesteren vil tage personligt imod læsere og præsentere sin kommunistiske by. På redaktionen er vi sikre på, at det nok skal blive en noget anderledes og skæg tur...
Det er en betingelse, at mindst 30 tilmelder sig, og der er plads til maksimalt 50 personer. På nuværende tidspunkt har 23 reserveret plads.
Vil du gerne med?
Læsere, der har tilmeldt sig, er kommet med følgende kommentarer:
Lyder bare interessant, vi kunne evt. blive flere?
Vi håber meget turen bliver til noget!
Jeg ser frem til at turen bliver til noget, det skal nok blive skægt.
Jeg vil enorm gerne med.....
Godt initiativ. Mange hilsner fra én begejstret læser!
Meget spændende arrangement.
Super initiativ – dog nødvendig med tolk (dansk)!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.