Rockikonet Lenny Kravitz gæster Spanien
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 03/12/2025 - 08:53
Kunst & kultur
Tre koncerter til sommer.
Fans af klassisk rock, funk og soul kan godt begynde at glæde sig. Lenny Kravitz har annonceret, at han vender tilbage til Spanien som en del af sin nye turné.
Det skriver nyhedsbureauet Efe.
Med feriehuse og et rigt kulturliv er Spanien en populær destination for mange skandinaver, og disse tre koncerter giver en fremragende mulighed for at kombinere ferie med en stor musikoplevelse, når sommeren er på sit højeste.
Den 61-årige musiker er kendt for sit energiske liveshow og har fire Grammy-priser i bagagen. Hans besøg er en del af det, Billboard Magazine har døbt "Lennaissance”; en periode med stor kreativ succes.
Koncerter fra Madrid til Solkysten
Kravitz’ spanske turné består af tre stop, og han starter i hovedstaden. Den første koncert finder sted den 27. juni i Madrid på det store udendørsområde Iberdrola Music.
Herfra går turen videre mod syd. Den 29. juni optræder han i Marbella som en del af den prestigefyldte Starlite Occident Festival på Solkysten.
Og den 1. juli giver han så en sidste koncert på spansk jord ved Icónica Santalucía Sevilla Fest i Sevilla.
Alle tre steder tilbyder forskellige rammer, men garanterer alle den særlige spanske atmosfære.
Fornyet energi og billetsalg
Koncerterne er en fortsættelse af hans anmelderroste Lenny Kravitz Live 2026 turné, som følger udgivelsen af hans 12. studiealbum, Blue Electric Light, i maj 2025.
Billetsalget til to af koncerterne er i gang. Billetterne til Starlite Occident i Marbella blev tilgængelige i forsalg i går klokken 10:00. Billetter til Icónica Santalucía Sevilla Fest sættes til salg i dag klokken 10:00, mens billetterne til koncerten i Madrid først forventes at til salg i januar 2026. Priserne starter fra 49 euro.
Der nævnes ikke noget om billetsted, men Kravitz benytter sig som regel af steder som Ticketmaster, så mon ikke det er et godt sted at starte.
Kan måske også interessere dig
Mysteriet om det forsvundne Picasso-maleri er løst
“Olsen Banden-kup” viste sig at være knap så spektakulært.
Carlos Mazóns løgnehistorier er ren krimilæsning
Først var frokosten privat, så var den dedikeret arbejde og senere pludselig med en anden end deltageren.
Vi laver torsdagens etape 6 i La Vuelta om til en opdagelsestur for dig i bil
Spændende tur gennem både Spanien og Andorra på godt 160 kilometer tager cirka tre timer i ren køretid +++ alle dine stop for at nyde …
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















