Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

To års fængsel for falsk anmeldelse

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 24/11/2014 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Pigen påstod, at hun var blevet voldtaget under feriaen for fire år siden. Nu skal hun i fængsel og slagte sparegrisen.

Pige anmeldte en voldtægt, der aldrig havde fundet sted. Det koster hende nu både en bøde og to år bag tremmer.

 

Sagen startede helt tilbage i 2010, hvor pigen var til Féria i Málaga. Hun var fuld, som så mange andre er det under de årlige festligheder.

 

Han udnyttede mig

Men noget gik galt en aften for pigen. Hun fortalte politiet i Fuengirola, at hun havde været fuld, og at en mand havde udnyttet hendes tilstand til at voldtage hende.

 

Politiet gik starks i gang med en efterforskning, men den blev henlagt i 2011, fordi pigen gav mange modstridende oplysninger.

 

Senere blev hun dømt for at have afgivet falsk anmeldelse.

 

Appel afvist

Ved første retsinstans blev pigen dømt, men var klar til at gå videre med sagen.

 

Hun appellerede afgørelsen, men appellen blev afvist af provinsretten i Málaga. Det betyder, at pigen skal to år i fængsel og betale en bøde på 3.600 euro.

 

Lignende sag i år

Det er ikke første gang, at fériaen i Málaga danner rammer for en falsk voldtægt. Det skete også i år.

 

Læs også: "Voldtægtsoffer": Jeg løj

 

Her slap pigen dog med en betinget fængselsdom på 10 måneder, men er ligeledes dømt til at betale bøder.   

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.