Ryanair nedsætter afgifter
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 08/01/2014 - 09:40
Fly & trafik
Ryanair fortsætter sin charmeoffensiv. De enorme afgifter for at checke ind sent eller glemme sit boardingkort bliver mere menneskelige, og der...
Ryanair fortsætter sin charmeoffensiv. De enorme afgifter for at checke ind sent eller glemme sit boardingkort bliver mere menneskelige, og der bliver skruet ned for reklamerne på natflyvninger.
Per 5. januar har selskabet nedsat afgiften for in-checkning af bagage ved skranken i lufthavnen fra 60 til 30 euro, og for in-checkning ved gaten koster det 50 euro.
Det er omtrent samme afgifter, som de øvrige luftfartsselskaber opkræver, fremgår det af en meddelelse fra Ryanair.
Nedsættelsen af afgiften er en af de seks forbedringer, som selskabet vil gennemføre. De er inspireret af de ønsker, der er kommet fra kunderne gennem en undersøgelse selskabets hjemmeside.
Stilhed i fly og ekstra baggage
Der bliver indført stille-fly mellem klokken 21 og ni om morgenen, hvor passagerer slipper for irriterende reklamer i højttalerne. Der kommer desuden en 24-timers fortrydelsesfrist til at korrigere en fly-booking og en mulighed for at medbringe ekstra håndbagage, der er mindre end 35x20x20 centimeter.
Afgiften for først at printe boardingkort i lufthavnen og bestilling af siddepladser i flyet bliver begge sænket.
De fleste ændringer er allerede blevet indført. Ryanairs marketingchef i Spanien, Luis Fernández-Mellado, siger, at forbedringerne er et bevis på, at selskabet lytter til sine kunder.
Handelsretten i Madrid har tidligere fundet Ryanair skyldig i otte klager, hvor proceduren skal ændres. Heriblandt den skyhøje afgift for at printe boardingkort i lufthavnen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.