Søde, men få
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/08/2014 - 10:10
Vejr og natur
Ikke kun dyr og natur lider under årets tørke. Mange steder er høsten gået i gang flere uger tidligere end normalt, og landmændene frygter ...
Ikke kun dyr og natur lider under årets tørke. Mange steder er høsten gået i gang flere uger tidligere end normalt, og landmændene frygter for et lavere udbytte.
Omkring 3.000 familier i Axarquia-området i Málaga Provinsen er helt afhængige af indtægterne fra årets druehøst.
Det er den kendte Moscatel-drue, en stor søde drue, der anvendes til smagfulde rosiner og den populære søde Málaga-vin. Men i år er druerne mindre end normalt. Årsagen er solen og tørken, og det har fået landmændene til at gå i gang med at høste nu i stedet for ved udgangen af måneden.
Sukkeret er i top
Eksperter mener dog, at druerne er velegnet til saft og vin, og at udbyttet bliver forholdsvis højt. Selvom druerne er mindre, er sukkerindholdet nemlig normalt.
Der forventes et høstudbytte på 1.500.000 kilo druer. Heraf fremstilles der 150.000 kilo vin og 400.000 kilo rosiner.
Så går turen til det dejlige bjerglandskab i Axarquia i de kommende dage, vil du kunne se høstarbejderne og deres muldyr i fuld gang med plukningen på de stejle og ret så ufremkommelige bjergskråninger.
I den lille by Iznate er det netop blevet holdt druefest, hvor mange interesserede prøvesmagte vin og så, hvordan druerne tørres til rosiner.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.