Så gal som den kan være
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 23/07/2012 - 11:08
Penge & Forbrug Samfund og Politik
De finansielle markeder dumper EU's og den spanske regerings stramninger, der indtil videre ikke har hjulpet noget som helst. Tværtimod er ...
De finansielle markeder dumper EU's og den spanske regerings stramninger, der indtil videre ikke har hjulpet noget som helst. Tværtimod er alt blevet værre og en økonom forlader Den Internationale Valutafond, fordi han er skamfuld over håndteringen af krisen.
Der er blevet vedtaget nye besparelser, forhøjelse af IVA'en – den spanske moms – skatterne, medicinbetaling, af gifter for at studere, skolemateriel til børnene, betaling for medicin, lufthavnsafgifterne og masser af andre ting.
Kovending
EU har dikteret mange af stramningerne – blandt andet som betingelse for at yde 100 milliarder nødhjælpen til de spanske banker. Her blev det besluttet, at nødhjælpen skulle gå direkte til bankerne for ikke at belaste den spanske statsgæld. Men dette r også lavet om, så nødhjælpen skal ind over statskassen, indtil Den Europæiske Centralbank har fået etableret banktilsynet til næste år.
Fredag
Alt var vedtaget og Premierminister Mariano Rajoy og EU's regnearksøkonomer håbede sikkert på, at verdens overdommere – de finansielle markeder – nu ville sige OK ved at handle den spanske statsgæld ned og samtidig stimulere aktierne i Madrid.
Lang næse
Men det gik helt anderledes. Overdommerne tror ikke på stramningerne og hele situationen i EU, hvor der mangler fodslag og sammenhold mellem medlemlandene.
Risikopræmien på de 10-årige statsobligationer steg til historisk rekord på 610 basispoint. Det sendte renten op på 7,26 procent, og samtidig faldt aktieindekset IBEX35 på børsen i Madrid med 5,82 procent til 6.246,30.
Regeringens vicepremierminister, Soraya Sáenz de Santamaría, forklarede fredag den uheldige udvikling med den usikkerhed, der hersker i Eurozonen.
Mandag
I løbet af weekenden kom der flere tilkendegivelser fra spanske politikere om, at mandagen på flere måder ville blive skæbnesvanger. Flere tilkendegav deres forventning om, at nu hvor Spanien har spillet efter EU's pibe, måtte Den Europæiske Centralbank da gribe ind og starte opkøb af de spanske statsgældsobligationer for at handle renten ned.
Lang næse nummer to
Straks fra morgenstunden blev tingene endnu værre og da klokken blev 10, var risikopræmien steget til ny historisk højde på 640 basispoint. Det betød en markedsrente på hele 7,51 procent og kl. 10:40 var aktieindekset IBEX35 faldet med 4,26 procent til 5.980,10.
Nu kan nok være nok
Peter Doyle er – eller rettere sagt var – økonom i Den Internationale Valutafond gennem 20 år. I weekenden meddelte han, at han trækker sig fra stillingen. Han begrunder det med, at han er skamfuld over den måde, som Valutafonden har tacklet den økonomiske krise på. Han taler direkte om inkompetence.
Peter Doyle i venskabelig situation med bossen Christine Lagarde
I et brev, som CNN har fået fingrene i, skriver Doyle: - efter 20 års tjeneste er jeg skamfuld over enhver forbindelse under enhver form, som jeg måtte have med Valutafonden.
Peter Doyle kritiserer blandt andet Valutafondens alen lange sagsbehandlingstider og beslutningsprocesser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.