Så er der serveret i en fin gammel middelalderby (4)

Artiklen er skrevet på basis af Kate og Peters egne optegnelser. Vi siger tak for deres velvillighed til at dele deres oplevelser med andre andre.

I den tredje del sluttede Kate & Peter i Belchite.

Ruten i denne artikel

28. oktober 2021

Fra Belchite og den spanske borgerkrig, har vi nu sat kursen mod den gamle by Albarracín.

Køreturen er på lidt større og bedre veje end de sidste dage, vi kommer hurtigere frem, men ser ikke helt så meget undervejs.

Og alligevel skifter landskabet på turen. Husk, at du kan klikke i alle billederne og se dem større...

Op ad bjergsiden til ca 13-1400 meters højde - og ned i dalen på den anden side flere gange. Det storslået og for os, meget imponerende landskab krydret med nutiden i form af rækker af vindmøller på højderyggene så langt øjet rækker.

Vi kører fra Belchite over Utrillas videre på N-420 til Alfambra hvor vi ikke kan nære os, men drejer ind på mindre veje igen TV-E-1008 mod Santa Eulalia. Frokosten blev holdt i et øde og goldt Landskab. Videre ad N-234 til Cella hvor vi snupper vejen til Albarracín.

Endnu en dags kørsel med meget flotte landskaber omkring os.

De sidste 35 km. inden vi kommer frem til Albarracín skifter landskabet endnu en gang og vejen bliver meget snoet og følger små dale i klipperne.

Og så holder vi neden for byen og borgmurene

Eftermiddagen byder på vandretur rundt i Albarracin som er en smuk gammel by, placeret i et skarpt og stejlt landskab med borgmure og tårne
 

Byen blev i 1961 erklæret til nationalt monument.

Det er svært at beskrive, men det er et meget specielt sted at gå rundt, det ligner i hvert fald ikke noget vi har set før.

Vi fandt denne beskrivelse i Lonely Planet:

Det med farverne passer godt. Det siges, at farven kommer fra den lokalt fremstillede gips

Mange af husene er i dag omdannet til hotel, hvor hvert værelse har sin egen indgang fra gaden i tidligere boliger.

Der er er selvfølgelig restauranter, barer osv., så ingen skal lide nød af en travetur rundt i byen. 

Om det er den smukkeste by i Spanien eller ej, det skal vi ikke gøre os kloge på. Men stedet er helt sikkert et besøg værd.

Vi gik hele rundturen op over borgmurene og gennem byen. Og det er et smukt sted. Selv på en kold blæsende efterårsdag.

Natten tilbragte vi på den nærliggende campingplads, hvorfra der er flot udsigt mod byen og ringmure

Under aftensmaden så vi lidt på vejrudsigten, som lover nattefrost og glatte veje i højderne fremover. Det er ikke noget for os, som kører på sommerdæk.

Så vi bestemmer os til, at nu skal turen gå mod kysten og varmere vejr.

29. oktober 2021

Efter en god og kold nats søvn kørte vi fra Albarracin.  Vi kører ad de mindre veje mod Salva Canete. Landskabet er præget af slugter som slanger sig og vi følger igen en flod i bunden af slugten ud af området. Farverne  er nu efterårsfarver og bladene falder til jorden.

Terrænet skifter og vi kommer ud på de åbne vidder et stykke tid

Vejret skifter lidt fra sol til skyet, men ingen regn trods en ”lovende” våd vejrudsigt, det holder tørt så vi nyder turen.

Frokosten holder vi lige uden for Arguisuelas, hvor lette byger rammer os

Men det klarer op igen og inden længe kører vi i de næste slugter og bjergformationer.

De er et fantastisk landskab at komme rundt i, som efterhånden flader ud efterhånden, som vi nærmer os Montilla del Palanca. 

Sidst på dagen kommer regnen tilbage og vi ender dagen i Montilla del Palanca i øsende regnvejr. Så nu gider vi ikke køre længere.

Byen er ikke en turistattraktion, men vi syntes stadig, at det spændende blot at gå rundt og se livet som det leves.

Det bliver ikke til meget sightseeing i byen i det vejr. En tur op og ned af hovedstrøget og lidt strejfen rundt i sidegaderne mellem byger og vandpytter, er hvad det blev til.

Men så er det godt at camperen er tør og lun indvendig - og forsyningerne er i orden

30. oktober 2021

Det regner så småt hele natten igennem. Da vi står op om morgenen tager regnen til.

Og bliver kraftig under morgenmaden. I løbet af et kvarters tid står vandet højt hvor vi holder.

Så det er med at komme derfra, mens vi kan

Vejrudsigten lover regn og regn. Vi fortsætter køreturen, i dag med Albacete som mål.

Efter lidt tid klarer vejret op og lidt sol finder vej.

Vi er nu kommet ud på, hvad vi opfatter som en kæmpe højslette. Hele landskabet er fladt som en pandekage rundt omkring os. 

Der dyrkes alle steder, det må også være godt landbrugsland for firbenede

Vi holder ind i Albacete og provianterer og får frokost. Og finder her stedet som bliver dagens endelige mål; Chinchilla de Monte-Aragon.

Indfaldsvejen til Chinchilla er ganske smuk - selv i gråvejr

I Chinchilla er der en stor parkeringsplads, hvor der også er plads til campere. Her holder vi ind. Og så passer det lige med at vejret klarer op igen.

På med traveskoene og op og se hvad der rører sig byen og selvfølgelig videre op til Castillo de Chinchilla og hilse på. Men borgporten er lukket i dag. Her tager man ingen chancer med tilrejsende vikinger. Vores ”held” med lukkede døre er åbenbart ikke forbi.

Borgen blev bygget i 15 hundrede-tallet som den kan ses i dag. Med den op til 16 m dybe voldgrav rundt om borgen og seks tårne

Efter en forblæst oplevelse rundt på voldgraven med en flot udsigt ud over sletterne La Mancha søger vi ned og ser byen.
 
Chinchilla er også en fin gammel middelalderby med arabisk historie. Med placeringen på den eneste højderyg i miles omkreds, så har det været et sikkert sted før i tiden og en god landkending for rejsende.

Vi travede byen rundt og nød en god efterårsdag

1. november 2021

Det er en rolig nat og morgen – ingen trafik på vejen, hvor vi holder, men masser af motionister og løbere i alle aldre.

Det går op for os at det er helligdag (Alle Helgens Dag), for bageren er også lukket…ups.

Men vi får nu morgenmad alligevel og nyder det gode vejr, inden vi starter bilen og kører videre langs Segura.

Og gårsdagen flotte indtryk fornægter sig ikke de næste kilometer. Bakke op og ned og rundt omkring sving på små veje.

Igen en fantastisk flot tur i vores øjne

Det er en af turens korteste køreture, ca. 35 km. inkl. vore omveje indeholder på camperpladsen ved Ikea Murcia, i bydelen Churra. Her er knap så hyggeligt som de sidste mange dages overnatninger i det indre Spanien på mindre steder, men det går an mens vi får vasket og købt lidt ind i en helligdagsåben Lidl.

Og nyder endnu en varm aften med lidt godt på bordet

Over aftensmaden ser vi lidt på, hvor vi vil køre til i morgen. For vi har bestemt, at vi gerne vil møde op den 6. november i Torrevieja, når ”Spanien i dag” holder reception for sine læsere. Vi har ”holdt avisen” siden marts 2020, hvor vi fandt ud af, at det var stedet, at få god information under de lidt kaotiske tilstande, regler og rygter i corona foråret 2020. Så vi syntes det kunne være interessant at møde folkene bag avisen.

Vi finder et lille hyggeligt sted på en camper-app. Her kan man holde i haven hos ejeren, ingen faciliteter og kun 3-4 pladser. 

Pladsen ligger lige uden for byen Daya Nueva. Ca. 25 km. fra Torrevieja. Så det vil vi prøve.

2. november 2021

Vi snupper køreturen fra Murcia uden svinkeærinder til Daya Nueva og finder pladsen. Og vi er heldige. Der er plads og den passer lige til vores camper.

Ejeren af haven er schweizer, som selv har camper og synes, det er hyggeligt med besøg.  Og om det nu lige er tre eller flere campere i haven, gør det ikke så meget.

Vi bliver budt hjerteligt velkommen af Michael og får at vide: ”you can stay as long as you want and it is for free”. Og poolen er til fri afbenyttelse.

I kan få vand, men ingen strøm toilet, bad eller tømmemuligheder. WHAAU for en modtagelse!

Men vi har jo selv bad og toilet så no problem. Strøm klarer solcellerne indtil videre. Og vi har orienteret os om, at i nærliggende Almoradi kan vi tømme spildevand og toilet. Det kræver blot en ugentlig køretur. Så det hele er ligetil syntes vi.

Der holder tre andre campere I haven, og de har været her i tre og fire uger. Det er stærkt vanedannende at holde her, siger de til os.

Vores plads i haven og poolen

De næste par dage, får vi cyklerne frem og besøger vi et par andre muligheder og ser os lidt omkring i omegnen. Men finder ud af at vi vil blive her i haven. Her er stille og roligt, ingen trafikstøj, larm eller andet, lige efter vores hoveder.

Og en cykeltur til Torrevieja t/r, det kan ikke afskrække os.
 
Vi husker på H.C. Andersens berømte ord: ”At rejse er at leve”. Vi kan nu tilføje ”Men rejs ikke hurtigere end sjælen kan følge med”.

Vi kan nu godt mærke, at de sidste 1½ måneds køretur, med spændende oplevelser dagligt og med en eller to overnatninger hvert sted, begynder at slide på os. Forstået på den måde, at indtrykkene hober sig op, og det begynder at knibe med at huske, hvor og hvad vi har lavet undervejs. Godt vi har dagbogen, som Kate fører omhyggeligt. Men farten skal ned et stykke tid, er vi enige om.

Så det passer fint med lidt flere dage på samme sted, indtil turen går videre.  Så en pause en uges tid er velkommen er vi enige om.