Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Saboterer udsmidning

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 26/03/2013 - 12:47

Bolig


Social ulydighed har endnu engang forhindret udsættelse af en svagtstillet familie, denne gang i Oliva.

Social ulydighed har endnu engang forhindret udsættelse af en svagtstillet familie, denne gang i Oliva.

 

Det lykkedes i går en gruppe på et hundrede mennesker fra foreningen Stop Desahucios at forhindre, at en handikappet kvinde havnede på gaden sammen med sin mand, søn og mentalt syge datter.

 

Tvangsudsættelsen skulle have fundet sted klokken 13, men takket være den store opbakning lykkedes det at forhindre at Josefa, hendes børn og hendes mand blev sat fra hus og hjem, fordi de ikke længere er i stand til at betale af på deres boliglån.

 

Josefa, der er i 50'erne, er erklæret 70 procent invalid og er helt afhængig af hjælpemidler. Parret har en søn på 13 år og en mentalt handikappet datter på 17.

 

Familien havde anmodet om at blive inkluderet i den nye ordning med et to-årigt moratorium, som giver dem mulighed for blive boende i huset, indtil de har fundet en anden løsning. Ansøgningen blev afvist, men der er nu håb om, at der kommer en eller anden løsning i stand.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.