“Sánchez har foretrukket at flygte fremad og sætter kongen ind som birolle”
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 30/04/2024 - 07:00
Samfund og Politik
Alberto Feijóo (PP) kritiserer Pedro Sánchez’ beslutning om at forblive som premierminister.
“Han accepterer ikke uoverensstemmelser, han vil ikke have opposition, han vil ikke have retfærdighed, han vil ikke have medier”.
Alberto Feijóo og PP har samstemmende kaldt det en joke og taktik, at premierminister Pedro Sánchez, har besluttet at blive siddende i spidsen for regeringen efter fem dages overvejelser om hans kontinuitet.
“Han har foretrukket at flygte fremad i stedet for at træde tilbage”, sagde PPs formand, Alberto Feijóo, i en medieoptræden, hvor han var meget kritisk og beskrev Sánchez' tale som den farligste af alle dem, han har holdt og endda beskyldte ham for at "bruge hans majestæt kongen som statist i sin seneste “film”".
Oppositionslederen optrådte for medierne i PP’s hovedkvater få timer efter, at Sánchez havde annonceret sin fortsættelse - med sine egne ord - med mere styrke, hvis det er muligt i spidsen for regeringen, ved hans optræden i Moncloa-paladset.
Efter Feijóos mening har disse fem dage været endnu et eksempel på flere års forlegenhed og tilbageslag, som kun skyldes, at premierministeren opretholder sin status. Han sagde også, at Sánchez er gået i tænkeboks i fem dage som en ren valgstrategi, en juridisk strategi eller begge dele.
På trods af dette advarede Feijóo Sánchez om, at hans projekt er slut, og at selv om han forlænger pinen og dekadencen, mener han, at der stopper der.
- Han har købt sine partneres støtte med alle spanieres værdighed, sagde han med henvisning til uafhængighedspartierne og godkendelsen af amnestiloven.
Sánchez forsøger at snige et regimeskifte ind ad bagvejen
Siden det kom frem onsdag, at Sánchez aflyste sin dagsorden for at reflektere over sin kontinuitet, har PP været meget kritisk over for beslutningen.
Partilederen gik så vidt som til at sige i weekenden i forbindelse med starten på den catalanske valgkampagne, at regeringen har et autoritært træk, der ikke er set siden Francos tid. Og i en lignende tone har han udtalt sig i går.
“Det har været et absurd teater”
Ligesom Feijóo har andre medlemmer af PP udtrykt deres utilfredshed med premierministerens beslutning.
For præsidenten for Madrid Regionen, Isabel Díaz Ayuso, betyder det “med mig eller imod mig. Vi går ind i en endnu hårdere fase med alt det, der går imod en regering, der ikke kender nogen grænser”, sagde hun i udtalelser til medierne.
En anden, som har udtalt sig, er formanden for Xunta de Galicia, Alfonso Rueda, som siger, at det er absurdteater, som ikke gør noget godt for landet. Han tilføjer, at det, der betyder noget for Pedro Sánchez, er Pedro Sánchez selv.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.