Se de ufattelige billeder
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 06/09/2012 - 07:02

Krimi og katastrofe
8.225 hektar brændt i Ojén, Marbella, Mijas, Alhaurin el Grande, Coín og Monda, og mindst én er omkommet.
8.225 hektar brændt i Ojén, Marbella, Mijas, Alhaurin el Grande, Coín og Monda. Mand omkommet, én savnes, mange kvæstede, 90 procent af de vilde dyr omkommet, utallige antal af husdyr døde og mange huse er brændt ned.
Branden på Costa del Sol startede den 30. august og bevægede sig med svimlende 13 kilometer i timen. Det er den værste i Sydspanien næst efter den brand, som i 2004 hærgede et stort område ved Río Tinto i Huelva.
Det er vanskeligt helt at forstå omfanget af sådan en enorm brand, men via billeder forstår man det lidt bedre. Spanien i Dag har samlet nogle før- og efter-billeder og giver dig her en fotoserie. Det er ret chokerende, men man forstår i hvert fald, hvorfor åben ild er forbudt det meste af året.
Et frodigt område i Entrerrios
Der er ikke mange grønne farver tilbage i dag
Smukt og grønt bjerglandskab på Camorro
I dag står der kun golde og grå bjerge tilbage
Lidt afkøling ved et bassin under en ridetur nær Entrerrios sidste sommer
Efter branden står bassinet ene tilbage omgivet af brændt natur
Billeder fra La Mairena, Marbella
Figenkaktus er kendt for at være ualmindelig hårdfør
Men mod de op til 30 meter høje flammer må alt give fortabt
Et hus på Calle las Algarrobos havde hvide lygter ved porten
Der er nok ikke meget lys i den længere
Lækker villa - man kan lige ane Til salg-skiltet i stuevinduet
Huset her står helt i udkanten af La Mairena og blev overtaget af banken for omkring fire år siden, så der boede heldigvis ikke nogen i det, da flammerne omsluttede det.
Lugten af røg var altomsluttende. Spanien i Dag måtte hurtigt forlade stedet
De triste efterladenskaber i kølvandet på branden. På billedet ser poolen blå ud, men det er himlen der deler lidt af sin farve. Vandet er sort som kul.
Udsigt til motorvejen - skønt at have noget pænt at se på, når man kører
Helt surrealistisk står reklameskiltet tilbage i månelandskabet
Branden blev officielt erklæret for slukket tirsdag morgen klokken otte - næsten fem dage efter, at den var opstået.
Der hersker ikke megen tvivl om, at branden var påsat, men efterforskningen er i fuld gang. Ifølge de seneste rapporter har man fundet en mistænkt, og findes personen skyldig, står han eller hun til rigtig mange års fængsel og en ordentlig bøde. Læs mere her
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.