Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sejl til jordens indre

Skrevet af Kathrine Hesner, søn, 17/06/2012 - 00:10

Lyst til at slippe lidt for solens hede og kreative gadesælgere, så tag et smut med ned i jorden. I Valencia findes Europas længste sejlbare, un...

Lyst til at slippe lidt for solens hede og kreative gadesælgere, så tag et smut med ned i jorden. I Valencia findes Europas længste sejlbare, underjordiske flod, og det er altså noget af en oplevelse. På dette eventyr gennem jordens 'mave' støder du på scenarier, der ligner noget fra en fiktionsfilm.

Naturparken ligger kun omkring 70 km nord for Valencia og 35 km fra Castellón

Der er mere end 10.000 kendte huler, som er blevet udforsket i Spanien, og en god del af dem er åbne for offentligheden. Nogle er kendt for deres ældgamle hulemalerier, andre for deres klippeformationer, som er blevet skabt af vandets rislen gennem tusindvis af år. San Josés grotter er kendt for begge dele.

Blikstille vand og helt, helt 'tystnad'

Underjordisk tilløbsstykke

Sierra de Espadán Natural Park i Valle d'UXO, Castellón, er hjemsted for Grutas de San José; et grottesystem, der indeholder den længste sejlbare underjordiske flod i Europa og bliver besøgt af omkring 14.000 mennesker hvert år.

Noget af turen kan du tage på gåben

Floden er kendt for at strække sig mindst 2,75 km, heraf er de 800 meter tilgængelige for besøgende. Besøget foregår primært med båd, bortset fra en strækning på omkring 250 meter, som man kan gå.

Det er en helt fantastisk oplevelse at sejle langsomt gennem det rolige vand i dyb stilhed nede under jordens overflade, og i fred og ro observere klippeformationerne og drypstenene, der er blevet dannet af vandet gennem tusinder af år.

Man aner ikke, hvor floden kommer fra

Mennesker har anvendt grottesystemet i over 17.000 år. Hulemalerierne ved indgangen kan dateres helt tilbage til den periode. Man har også fundet resterne af et iberisk bosættelse i nærheden, og der er desuden fundet beviser på, at hulerne også var kendt af romerne.

Tapperheds-prøve for byens vovehalse

Det meste af turen foregår med båd

Naturforsker Josep Cavanilles beskrev i 1800-tallet hulerne i sin bog 'Observationer om naturhistorie, geografi, landbrug, befolkning og frugter i Kongeriget Valencia', og der er også fundet rester fra det 19. århundrede af en blomsterfestival, der blev holdt i nærheden. Her forsøgte de tapreste af de lokale at finde vej ind i hulerne.

En ung mand mistede næsten livet i 1902, da han forsøgte at tvinge sig vej gennem Boca del Forn, lige i udkanten af den tids tilgængelige del af grotterne, da to grupper konkurrerede om at se, hvem der kunne udforske hulerne yderligere.

Det er en helt utrolig oplevelse at sejle rundt under jorden

Der var en delvis udforskning i 1915 af historikeren Carlos Sarthou Carreres, og i 1926 lykkedes det for en anden gruppe opdagelsesrejsende at passere gennem Boca del Forn helt indtil den fem meter dybe sø Diana, men måtte give op ved Galería de los Sifones, der var en uoverstigelig hindring. En lokal mand døde tre år senere, da han forsøgte at komme dybere ind - altså forbi Galería de los Sifones.

El-pæren kom for over 70 år siden

På dette tidspunkt begyndte man at arbejde på at gøre hulerne mere tilgængelige for besøgende, og i 1936 blev der installeret elektrisk lys. I 1950 blev der sat både ind til at sejle besøgende forbi Boca del Forn, som var blevet åbnet mere op ved en spængning.

For over 70 år siden blev der installeret elektricitet

Otte år senere lavede specialister det første kort af hele hulesystemet, og i 1960 lykkedes det for første gang at forcere Galería de los Sifones. Året efter sprængte man sig adgang gennem Los Sifones og dermed var der adgang til resten af de grotter, der udgør den nuværende rute gennem Grutas de San José.

Blå er med båd, gul på gåben og rød er der ikke adgang til for besøgende

Siden har yderligere udforskning af området budt på flere overraskelser med skjulte grotter og tunnelsystemer. Det vides stadig ikke, hvor omfattende tunnelsystemet reelt er, eller hvor floden har sit udspring.

Ingen billeder!

Her bliver intet oplevet gennem en linse

Det er forbudt at tage billeder i grotterne, så du kan koncentrere dig helt om at opleve stedet gennem øjnene og ikke gennem en linse.

Turen starter med, at du kommer til en slags lerbred, hvorfra man hopper i bådene. Sejlturen starter i Sala de los Murciélagos (flagermussalen), men hurtigt kommer du til "Boca del Forn", datidens naturlige stopklods for at komme videre, inden der blev skabt passage med en stang dynamit.

Herfra kommer man igennem endnu end passage "Galería de los Sifones". Parallelt med Los Sifones er der et tørt område "Galería Seca", hvor turen i øvrigt ender lidt senere. Herfra fortsætter man ind i grotten "Ensorrada" og videre til "Fang". Endelig efter at have været dybere og dybere inde, er du på vej ud i lyset igen.

Man fatter næsten ikke, at naturen kan lave den slags farver selv

Huler med ældgamle kunstværker

Et pust fra fortiden. Hulemalerierne er over 17.000 år gamle

Et besøg varer 45 minutter og koster 9,50 euro for voksne og 4,50 for børn. Så er der vist ingen undskyldning for at tage på et anderledes eventyr. Og der er jo som regel lys for enden af tunellen.

Uhhh - det er både dragende og lidt uhyggeligt

Mere info om en anderledes oplevelse

Priser, åbningstider og anden information finder du her

Du finder hulerne lige nord for Valencia

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.