Shubidua 2.0 skal spille på dansk resort, der blev til et eventyr
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 09/01/2026 - 06:43
Kunst & kultur
Finca Naundrup danner rammen om forårskoncerten på Kysten.
Som Spanien i Dag for nylig afslørede, kommer fire af de oprindelige Shubidua-gutter til Málaga og giver koncert den 17. marts.
For køb af billetter. Klik HER.
Koncerten afholdes på Finca Naundrup i Calahonda, Málaga, der er ejet af danske Jane og Peter Naundrup.
Det er et travlt og populært sportsresort, der hvert år byder flere end 3.000 gæster velkommen. Med op til 90 gæster dagligt, ventelister på de mest populære uger og åbent året rundt er stedet et bevis på, hvad passion, hårdt arbejde og vedholdenhed kan skabe. Men sådan har det ikke altid set ud. Det har bestemt ikke været nogen dans på roser at få stedet op at køre.
Ikke nogen dans på roser
Da familien Naundrup ankom i 2009, mødte de et sted i forfald. Ejendommen var præget af vandalisme og gentagne indbrud. Poolen var smadret, ruder knust, og maling smurt ud over fliserne - både inde og ude. Alt var ødelagt.
Alligevel så Peter og Jane noget andet end ruin – de så potentiale.
Med alle deres opsparede midler og en god portion mod kastede de sig ud i et projekt, som mange ville kalde vanvittigt. Uden erfaring med at drive et sportsresort – Peter med baggrund i salg og arbejde med unge kriminelle, Jane som tidligere grafiker – begyndte de helt fra bunden.
Den første sportscamp lokkede blot 10 gæster til ...
Renoveringen skete løbende, rum for rum, år for år. Samtidig blev fundamentet lagt til det sportsresort, Finca Naundrup er i dag. I 2016 kom de første investorer med, og der blev indgået en købsaftale på stedet. Få år senere købte Peter, Jane og investorerne hele ejendommen.
Finca Naundrup råder over 28.000 m², 90 sengepladser og en bred vifte af faciliteter som en fodboldbane, paddelbaner, crossfitområde og en koncertsal. Resortet har ingen egentlig højsæson – det er populært året rundt. Kun tre uger i julen lukkes der ned, så stedet kan få den årlige opfriskning og bliver gjort klar til et nyt år.
Restauranten (tv) ligger midt i sportsfaciliterne og lige over for koncertsalen
Succesen er ikke kommet af sig selv. Den er resultatet af utallige arbejdstimer, kompromisløs gåpåmod, dygtige medarbejdere og værdifuld sparring fra ejerkredsen. I dag står Finca Naundrup som en sund og succesfuld forretning – fyldt med glade gæster, liv og energi hver eneste dag.
Peter og Jane er stolte af rejsen. Fra ruin til resort. Fra drøm til virkelighed.
Folkefest til marts
Let parkering ved indkørslen, koncertsalen (tv) og restauranten (th)
Den 17. marts 2026 er der altså lagt op til dansk folkefest med Shubidua-drengene. Først bliver du taget imod med et glas cava, der er doneret af Birdie Vinos, mens arrangør Sandie Ann Nielsen spiller nogle velkendte danske sange.
Den indendørs koncertsal får stole sat frem til koncerten
Når alle har fundet en siddeplads i koncertsalen, går Shubidua-gutterne på scenen, hvor de fortæller sjove anekdoter fra bandets mangeårige levetid og spiller nogle af de velkendte sange - der er 250 at vælge imellem!
Efter en pause spiller bandet anden afdeling, og når koncerten er slut, er der tapasbuffet i den hyggelige sekskantede restaurant til dem med VIP-billetter, hvor man kan mødes med og få en snak med de fire bandmedlemmer til det såkaldte ‘Meet & Greet’.
Prisen for at komme til koncerten er:
- Siddeplads: 49,50 euro
- Siddeplads + VIP-billet: 79,75 euro
Køb billetter HER
Arrangør: Sandie Ann Nielsen / Sandi Ann Music.
Video fra Shu-bi-duas koncert i Det Kgl. Teater tidligere i 2025. Fire af gutterne giver koncert på Kysten til marts
Sandie, som du kan se på videoen herunder, varmer op til koncerten, men den 17. marts står den på danske sange:
Sponsorer


Kan måske også interessere dig
Rockikonet Lenny Kravitz gæster Spanien
Tre koncerter til sommer.
Valencias hjerte får et ansigtsløft med masser af skygge
Plaza del Ayuntamiento får dobbelt op på træer og et særligt område til de berømte mascletàes.
Er du til gastronomi, så hedder det Alicante i år!
Alicante er Spaniens gastronomiske hovedstad i 2025. Lær de mest typiske retter at kende.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















