Skambidt af vildsvin i bymidte
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/09/2012 - 11:30
Vejr og natur
Vi har alle hørt historier om, bidske hunde, der overfalder og skambider folk på gaden. Men et vildsvin?
Vi har alle hørt historier om, bidske hunde, der overfalder og skambider folk på gaden. Men et vildsvin?
Ikke desto mindre står det nu klart, at en 46-årig mand, der natten til tirsdag kom gående ned ad gaden i den lille landsby Frigiliana, der ligger få kilometer nord for Nerja, blev overfaldet af et sultent vildsvin.
Overfaldet på gaden
Manden har over for lægerne fortalt, at han vågnede op midt om natten, da hans hund begyndte at gø. Han gik ud på gaden for at se, hvad der foregik, og her blev han overfaldet og bidt i benet af et stort dyr, som han først troede var en vild hund.
Undersøgelser af bidsåret viste dog, at manden var blevet skambidt af et vildsvin, og at såret stammer fra et af vildsvinets store hjørnetænder. Svinet vurderes til at have vejet omkring 50 kilo.
Efter at såret var blevet renset og manden behandlet, blev han sendt hjem igen.
Tvinges på jagt efter føde
Det er langt fra første gang, at vildsvin fra det tørkeramte Sierra Almijara bevæger sig ned til Frigiliana i deres desperate søgen på mad og vand, men det er yderst sjældent, at de angriber mennesker.
- Det er et dyr, der normalt ikke angriber mennesker, med mindre det føler sig truet, siger kilder ved det lokale politi.
I naturen er vildsvinene nu ret nuttede - men kun på afstand
Det er også helt normalt, at vildsvin søger efter føde om natten, og flere naboer bekræfter, at de har set dem på marker og i urtehaver, hvor de graver efter vand og rødder og spiser nedfaldne frugter.
De mest besøgte områder er Torrox, Nerja og området ved Rio de la Miel, hvor dyrene har lettest ved at finde føde. Men også andre steder langs Costa del Sol er vildsvinene dukket op nær beboelsesområder. Hovedårsagen er tørken, som betyder, at der er mangel på vand og føde i dyrenes normale reservater.
Husk at læse Spanien i Dag Weekend på søndag, hvor Else Byskov tager dig med til Frigiliana, der har meget mere at byde på end vildsvin
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.