Skandaleprinsen lyver
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 23/04/2012 - 12:48
Kendte & kongelige Krimi og katastrofe
Vidneforklaringerne fortsætter i sagen om Noos Instituttet, hvor hertugen af Palma, Iñaki Urdangarín, er impliceret, anklaget for misbrug af ...
Vidneforklaringerne fortsætter i sagen om Noos Instituttet, hvor hertugen af Palma, Iñaki Urdangarín, er impliceret, anklaget for misbrug af offentlige midler. Og for hvert udsagn ser kongens svigersøn mere og mere skyldig ud.
De seneste vidner har slået fast, at Hertugen fortsatte med at styre Noos Instituttet efter marts 2006, som ellers var der, han formelt forlod posten som boss; et lederjob, han havde delt med Diego Torres.
Vidner gennemhuller Iñakis forklaring
Dommer, José Castro, og anti-korruptions-anklager, Pedro Horach, fortsætter lige nu med at afhøre vidner. Sergio Fernández var leverandør ved instituttet, og han har fortalt, at Hertugen underskrev check og generelt udførte de samme opgaver som Torres.
Det er endnu en oplysning i rækken af påstande, der går imod Hertugens vidneudsagn om hans rolle i instituttet. Urdangarín har sagt i retten, at Torres stod for alt, hvad der havde med økonomi at gøre i kontakten med de offentlige myndigheder og private virksomheder.
Konti i skattely-lande
En administrator i Noos Instituttet, María Teresa Zazo, har også bekræftet, at Urdangarín og Torres var ligemænd og begge kontrollerede ikke bare Noos, men også en anden ikke-statslig organisation, La Fundación Deporte, Cultura e Intergración Social, der blev startet i slutningen af 2006 og som angiveligt havde flere konti placeret i skattely-lande.
Zazo deltog i forummet Illes Baleares og topmødet i Valencia, der begge var arrangeret af Noos, og her blev der – ifølge anklageren – flyttet godt og grundigt rundt på offentlige midler, der i sidste ende havde på nogle af Hertugens skattely-konti.
Kan måske også interessere dig
Overlevelsessæt, luksussjaler og auberginer: Her er kongefamiliens officielle gaver
Kongehusets voksende gavehøst: Xi Jinping, paven og spanske borgmestre forkæler kongefamilien.
Sommerferien i Spanien presser familierne og åbner døren for digitale fælder
Når skoleklokken ringer ud: Den spanske sommerferie er næsten dobbelt så lang som den danske.
Lækre vinterterrasser i Madrid
Nyd udelivet og udsigten på en behagelig og lun måde.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















