Skar halsen over på ung museumsdirektør
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/08/2014 - 10:44
Krimi og katastrofe
Direktøren for Lokalhistorisk Museum i Nerja, Ana María Márquez, blev fredag fundet død i sit hjem i nærheden af Torrox. Gerningsmanden men...
Direktøren for Lokalhistorisk Museum i Nerja, Ana María Márquez, blev fredag fundet død i sit hjem i nærheden af Torrox. Gerningsmanden menes at være den dræbtes kæreste. Han blev i weekenden anholdt.
Ifølge retslige kilder har den anholdte tilstået.
Anklageren havde anmodet om, at manden blev sigtet for mord, men indtil videre er han tiltalt for manddrab.
Gerningsmanden, der er født i 1973, hævder at han agerede i selvforsvar. Kvinden blev fundet dræbt af mange knivstik og flere slag i hovedet.
Den anholdte, AM, bor i Córdoba og var i Torrox for at besøge Marquez.
Den 37-årige arkæolog, som oprindeligt også er fra Córdoba, blev fundet død fredag formiddag klokken 10:50, efter naboerne havde ringet efter politiet.
Naboer til museumsdirektørens hus i El Conejito-distriktet i Torrox havde hørt slag, skrig og lyden fra slagsmål i huset.
Guardia Civil har afskåret adgangen til afdødes opgang
Da redningstjenesten kom frem, fandt de den 37-årige død, efter hendes hals var blevet skåret over.
Ana Marias kæreste, der er en kendt forretningsmand i Córdoba-området, har tidligere været anmeldt for vold mod en tidligere kæreste.
Den dræbte var ekspert i kulturarv og medlem af komiteen for videnskabelige undersøgelser (CSIC) og konsulent i arkæologi og kulturarv for både Nerja Hulernes Fond og for det museum, som hun var direktør for.
37-årige Ana María er det 35. kvindelige offer for vold i hjemmet i Spanien, det niende offer i Andalusien og det hidtil tredje i august.
Inden for den seneste uge er en kvinde blevet dræbt i Berja i Almería Provinsen, og en anden i Orihuela, i Alicante.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.