Skatte-chokket fra spanske myndigheder

Alle husker sidste forår, da danskere i stribevis begyndte at blive indkaldt til torskegilde af de spanske skattemyndigheder, der ville beskatte pensionsudbetalinger som almindelig indkomst. Men hvad endte det med..?

Revisor Mette Skovby Jensen var med fra starten, da indkaldelserne fandt sted.

- Helt overordnet kan jeg indledningsvis berolige med, at det ikke endte så slemt, som vi alle frygtede, fortæller Mette.

Tilbageblik

I maj 2012 kunne Spanien i Dag fortælle om, at det spanske skattevæsen ikke ville godtage udbetalinger på ratepensioner og livrenter som renteindkomst. Man betragtede det umiddelbart som almindelig indkomst, hvilket – ikke usandsynligt – nærmest ville have ruineret mange.

Årsagen var, at i de såkaldte 3. partsindberetninger, som OECD-landene er forpligtede til, ikke fremgik særskilte indkomsttyper. Alt var slået under et; både renteindtægter, arbejdsindkomst og andre former for indtægter.

Da situationen opstod, kontaktede Spanien i Dag SKAT med flere spørgsmål.

Den 30. maj 2012 svarede SKAT blandt andet:

- Det er korrekt, at det i nogle tilfælde ikke er muligt ud fra 3. partsindberetningerne at afgøre, hvorvidt det indberettede beløb er løn eller pension, hvilket SKAT ved fremsendelsen af oplysningerne til Spanien har gjort opmærksom på.

Vi spurte yderligere: Såfremt det skulle være korrekt, kan det så være en mulighed, at SKAT udsender en supplerende og præciserende opgørelse til Skat i Spanien?

- SKAT har ikke mulighed for at fremsende supplerende og præciserende oplysninger til Spanien, men Kompetent Myndighed i Danmark vil tage kontakt til Kompetent Myndighed i Spanien og gøre opmærksom på, at det i nogle tilfælde ikke er muligt præcist at fastslå, om der er tale om løn eller pension.

Tilsyneladende hjalp det.

Ingen problemer

- Allerede kort tid efter mine første sager med skatteinspektørerne i Marbella og Málaga, godkendte de udbetalingerne på ratepensionerne og livrenterne som renteindtægter, fortæller Mette.

Hvis man havde fastholdt indtægterne som indkomst ville skattebetalingen let være blev 12-14 gange så stor.

Mette Skovby Jensen understreger, at denne redegørelse alene bygger på hendes egne sager.

Nedenstående giver Mette flere eksempler på, hvordan skatten beregnes på udbetalingerne fra ratepensioner og livrenter. Eksemplerne gælder alene for ordninger, der er indbetalt af lønmodtager og ikke af arbejdsgiveren samt for de danskere, der er flyttet til Spanien inden dobbeltbeskatningsaftalen blev ophævet.

Ratepensioner

Eksempel 1

Dette eksempel er gældende, hvis ratepensionen er oprettet nu og med udbetalinger umiddelbart efter oprettelse.

Ratepension 10 år. Udbetaling i 2012 500.000 DKK (67.024 euro)

Af udbetalingsbeløbet skal 16 procent af beløbet tages op som renteindtægter, svarende til 80.000 DKK (10.724 euro)

Fra 2012 er rentebeskatningen progressiv mellem 21 og 27 procent.

I dette eksempel bliver det en skattebetaling på ca. 18.200 DKK (2.400 euro).

Eksempel 2

Hvis udbetalingerne er startet senere end oprettelsen af ratepensionen, kommer der ekstra skatter oven i.

Den bliver beregnet på følgende måde: Skattevæsenet beder om saldoen på ratepensionen inden den første udbetaling har fundet sted.

Hvis saldoen eksempelvis var på fem millioner DKK (670.151 euro) divideres saldoen med 1,2 og det fremkomne beløb trækkes fra saldoen. I dette eksempel bliver forskelsbeløbet 833.215 DKK (111.691 euro).

Forskelsbeløbet divideres nu med 10 og det fremkomne beløb på 83.322 DKK (11.169 euro) bliver nu rentebeskattet hvert år. Det giver en ekstra skattebetaling oven i eksempel 1 på 21.136 DKK (2.833 euro).

Ekstrabetalingen beregnes maksimum til den sidste rate udbetales. Hvis eksempelvis udbetalingerne stopper i 2015, og skattevæsenet har fået fat i sagen i år 2009, vil der i alt blive tale om den ekstra skattebetaling i syv år.

Formlen for beregningen af den ekstra skattebetaling anvendes kun, hvis skatteyderen ikke har mulighed for at bevise samtlige indbetalinger til ordningen.

Såfremt skatteyderen kan bevise samtlige indbetalinger – selv om det ordninger tilbage fra 70-erne - benyttes en anden metode til at beregne ekstraskatten.

Her tager man som grundlag for beregningen ordningens saldo på tidspunktet for den første udbetaling og trækker herfra summen af samtlige indbetalinger. Det bliver så dette forskelsbeløb, der - divideret med antallet af udbetalingsår – danner grundlag for beregningen af ekstraskatten.

Uanset beregningsmetode er det denne ekstraskat, der har skabt forundring blandt mange danskere. For manges vedkommende er denne kapitaltilvækst blevet beskattet i Danmark, og derfor er der reelt tale om dobbeltbeskatning – selv om skattebetalingen i Danmark er fundet sted inden opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Imidlertid har de spanske skattemyndigheder indtaget den holdning, at de ikke tager hensyn til hverken skattemæssige fradrag for indbetalinger til ordningerne i Danmark eller beskatning af værditilvækst.

På nuværende tidspunkt kan skattevæsenet kun gå tilbage til skatteåret 2009. Dog kan skattevæsenet gå længere tilbage, hvis der er mistanke om, at personen er kriminel.

Livrenter

Eksempel 1

Dette eksempel er ligeledes gældende, hvis livrenten er oprettet nu og med udbetalinger umiddelbart efter oprettelse.

Livrente udbetalt til person på mellem 60 og 65 år. Udbetaling i 2012 500.000 DKK (67.024 euro).

Af udbetalingsbeløbet skal 24 procent af beløbet tages op som renteindtægter, svarende til 120.000 DKK (16.086 euro).

Fra 2012 er rentebeskatningen progressiv mellem 21 og 27 procent.

I dette eksempel bliver det en skattebetaling på ca. 28.800 DKK (3.860 euro).

Eksempel 2

Hvis udbetalingerne er startet senere end oprettelsen af livrenten, kommer der også her ekstra skatter oven i.

Igen beder skattevæsenet om saldoen på livrenten, inden den første udbetaling har fundet sted.

Hvis saldoen eksempelvis var på fem millioner DKK (670.151 euro) divideres saldoen med 1,3 og det fremkomne beløb trækkes fra saldoen. I dette eksempel bliver forskelsbeløbet 1.153.690 DKK (154.650 euro).

Forskelsbeløbet divideres nu med 10 og det fremkomne beløb på 115.369 DKK (15.465 euro) bliver nu rentebeskattet hvert år. Det giver en ekstra skattebetaling oven i eksempel 1 på 35.882 DKK (4.810 euro).

Selv om livrenten vil blive udbetalt i eksempelvis 22 år, beregnes den ekstra skat kun i 10 år.

Tilfreds

- For alle mine klienter er sagerne om godkendelse af udbetalingerne som renteindtægt gået igennem – men, jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om andres, siger Mette.

Hun har dog desværre kendskab til et tilfælde, hvor en skatteinspektør i en anden region ikke har ville godkende udbetalingerne som renteindkomster og fastholdt, at det var almindelig indkomst.

Mette er også glad for det forhold, som hun har opnået til skatteinspektørerne.

- Vi skulle selvfølgelig lige føle hinanden lidt på tænderne, men hurtigt fik vi et meget respektfuldt samarbejde. Måske hjalp det også, at vi alle tre er kvinder og jeg selv er spansk statsborger, slutter Mette med smil.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til Mette Skovby Jensen, er du velkommen til at sende det til redaktionen, hvorefter vi vil samle spørgsmålene og give dem videre til Mette, der er uddannet spansk revisor.

Klik her for at skrive til redaktionen