Skattesmæk i vente
Skrevet af Pia Bruun, man, 16/08/2010 - 09:50
Penge & Forbrug
Et forslag fra udviklingsminister, José Blanco, om forbedring af den offentlige sektor i Spanien vil ramme skatteyderne på pengepungen.
Et forslag fra udviklingsminister, José Blanco, om forbedring af den offentlige sektor i Spanien vil ramme skatteyderne på pengepungen.
”Vores beskatningsgrundlag er lavt i forhold resten af EU, og det er for lavt til, at vi kan opretholde en velfungerende offentlige sektor”, forklarer Blanco søndag over for flere spanske medier.
"Hvis borgerne ønsker en førsteklasses infrastruktur og offentlig service på linje med resten af EU, så må vi også have et skatteniveau, som kan sammenlignes med de øvrige europæiske lande", siger han.
Regeringen har i løbet af de seneste måneder flere gange luftet tanken om skattestigninger.
Minister for territorial politik, Manuel Chaves, sagde for et par måneder siden, at regeringen var "helt åben" over for muligheden for at hæve skatterne for de højere indkomster. Det er derimod uvidst, om reformen kun skal finansieres gennem skattestigninger for de højeste indkomster, eller om der kommer en generel forhøjelse.
"De konkrete detaljer bliver fremlagt, når vi i løbet af de næste dage tager fat på behandlingen af statsbudgettet for 2011", siger Blanco.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.