Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skjult kamera på dametoilettet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 25/04/2013 - 10:59

Krimi og katastrofe


Lokal barejer i den lille landsby Cazorla i Jaén Provinsen i det sydlige Spanien har tilstået at have været noget af en gris. Han installered...

Lokal barejer i den lille landsby Cazorla i Jaén Provinsen i det sydlige Spanien har tilstået at have været noget af en gris. Han installerede et skjult kamera, der automatisk tog billeder af kvinder på dametoilettet.

 

Retssagen mod manden, C.D.M.V., begyndte denne uge, selv om sagen går helt tilbage til 2008. Sagen er bygget op omkring vidneudsagn fra 34 ofre fra dametoilettet – heraf er de to mindreårige piger.

 

Advokaterne til en del af ofrene kræver manden fængslet i op til fem år samt en individuel erstatning på 18.000 euro til hvert af ofrene.

 

Ulovlighederne fandt sted fra december 2008 og et år frem.

 

Det er ikke første gang, der er opdaget skjult kamera på den slags steder. Læs mere her

 

Mandens forsvarere mener, at han er psykisk syg, og at han ikke kendte til konsekvenserne af sin handling og derfor skal dømmes på det grundlag.

 

Uoprettelig skade

Det lille kamera var skjult i en stikkontakt, og blev aktiveret, når kvinderne tændte lyset. Manden har tilstået og fortryder sin ”ugerning”, skriver Europa Press.

 

Kun én af kvinderne afviser at søge erstatning, mens resten taler om ”uoprettelig” skade, og at manden burde idømmes fængselsstraf. Den forstærkede skade skyldes ikke mindst, at det hele er foregået i en lille landsby som Cazorla med knap 8.000 indbyggere, hvor ”alle kender hinanden”, og den slags hændelser forårsager "ydmygelse og skam”, som gør det svært at leve et normalt liv efterfølgende.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.