Pædofile afsløret i sidste øjeblik
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 09/07/2013 - 07:00
Krimi og katastrofe
Særdeles grum sag er blevet optrevlet, inden medlemmerne i en børnepornoring kunne føre deres ækle og kyniske planer ud i livet. Konkrete b
Særdeles grum sag er blevet optrevlet, inden medlemmerne i en børnepornoring kunne føre deres ækle og kyniske planer ud i livet. Konkrete børn var udset til at blive bortført, tortureret, krænket og myrdet.
Spansk politi har anholdt otte personer, der er involveret i et online børneporno-netværk, hvis medlemmer angiveligt havde planer om at kidnappe, torturere og myrde deres uskyldige, mindreårige ofre.
Policía National påbegyndte efterforskningen for et år siden, og det hele kulminerede med anholdelserne søndag. Fire af de otte blev straks fængslet.
Tre spanske børn udset
Anholdelserne kom efter at politiets undersøgelse af børneporno-deling på nettet førte til opdagelsen af samtaler mellem netværkets medlemmer, hvor de beskrev seksuelle overgreb, de har begået.
Gruppens medlemmer chattede også om at kidnappe børn for at bruge dem til ”sadistiske formål”, lyder det i en officiel erklæring fra politiet udsendt mandag.
Politiet afslørede de pædofiles planer at gå efter børn i lokalområdet, men de drøftede også muligheden for at hente børn ind fra udlandet.
Tre specifikke spanske børn blev vurderet til at være i umiddelbar fare.
De grumme planer
Netværkets medlemmer planlagde at bruge børnene i orgier, holde dem fanget under umenneskelige forhold, og give dem stoffer inden de seksuelle overgreb, så de ikke ville være i stand til klart at huske, hvad der var sket.
De otte personer er i alderen mellem 25 og 50, og blev anholdt i La Coruña, Pontevedra, Madrid, Gijón og Málaga. Politiaktionen mod gruppen involverede 50 betjente.
De anholdte er nu anklaget for at planlægge mord, seksuelle overgreb, forulempelse, korruption af mindreårige, menneskehandel og besiddelse af børnepornografi.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.