Skuddramaet i Torremolinos
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 29/06/2012 - 11:17
Krimi og katastrofe
- Jeg slår ham ihjel, jeg slår ham ihjel. Sådan lød råbene tidlig torsdag morgen, da en ung mand bevæbnet med en pistol gik op gennem Call...
- Jeg slår ham ihjel, jeg slår ham ihjel. Sådan lød råbene tidlig torsdag morgen, da en ung mand bevæbnet med en pistol gik op gennem Calle Bachiller Palma i El Pinillo i Torremolinos.
Få minutter efter lød der skud. Den unge mand havde gjort alvor af sine trusler og forsvandt fra gerningsstedet. Ofret var en ca. 20-årig argentinsk statsborger, som angiveligt er kendt af politiet for narkotikahandel.
15 projektiler
Manden blev fundet død lige ved siden af sin bil, en Peugeot 308. Bildøren stod åben, og meget tyder på at manden blev skudt, netop som han skulle til at køre. Politiet mistænker, at der var flere i bilen, men at de stak af, da skyderiet begyndte.
Det blev fundet 15 projektiler ved gerningsstedet. Også bilen var blevet ramt, og der var en overgang frygt for, at nogle af projektilerne havde ramt benzintanken.
Meget tyder på, at den dræbte var narkoman. Han er blevet set flere gange af naboerne i området omkring Calle Bachiller Palma nummer 32 i El Pinillo, hvor skud-dramaet fandt sted.
Gerningsmændene menes at være to unge, der bagefter flygtede fra gerningsstedet. De to unge dukkede ifølge vidner pludselig op i kvarteret og gik i gang med at lede efter deres offer.
Generaldirektør for politiet i Madrid, Ignacio Cosidó, bekræfter, at der i løbet af årets første halve år har været ti skud-drab i Málaga Provinsen.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Europol forbinder efterretninger og faciliterer anholdelser i Stockholm og Murcia
Koordineret aktion afslører voldeligt kriminelt netværk bag ulovligt spil i Sverige.
Udfordringer og aktiviteter i påsken med børn og unge
Vi kommer vidt omkring i Spanien - både for vovehalse og livsnydere...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















