Slut med moderne boliger
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 26/06/2013 - 07:00
Bolig
Landkommune i Almería kan blive den første til at indføre et krav om, at alt nybyggeri skal holdes i traditionel stil.
Landkommune i Almería kan blive den første til at indføre et krav om, at alt nybyggeri skal holdes i traditionel stil.
Siden 1970'erne, da en stor del af indbyggerne i Sierra de Filabres udvandrede for at finde arbejde andre steder, er byggestilen kraftigt ændret fra kalkede mure, natursten og skifer til mursten og andre moderne byggeelementer.
Men det skal det være slut med.
Væk med det grimme
Efter at en af nabokommunerne, Velefique, med den venstresocialistiske borgmester Rafael García Sola fra IU, tog initiativ til at promovere den gamle byggestil, har flere andre små nabokommuner fulgt med. Formålet er at genvinde en historisk tradition for lokal byggestil, som er ved at er blive overtaget af billige – og grimme - moderne byggerier.
Det nye dekret får støtte af den andalusiske regering, der er klar til at erklære den gamle byggestil på bjergskrænten i La Sierra de los Filabres for ”Interés Cultural” (af kulturel interesse, red.). I forslaget indgår fire landkommuner, Olula de Castro, Castro de Filabres, Senés og Velefique, der tilsammen næppe tæller mere end 1.000 indbyggere.
I Velefique, der har sølle 297 indbyggere, er det forbudt at lade mursten eller betonmure stå ubehandlede – uanset om det så gælder terrasser, lader eller tomme forretningslokaler.
Der skal bruges skifer, ler eller sten som i de "go'e gamle dage”. De bygninger, der er opført i ”moderne” stil, skal med tiden undergå en harmonisering med gamle tiders byggestil.
Kan måske også interessere dig
Madrid og Barcelona har Spaniens dyreste kvarterer
Madrid, Barcelona, San Sebastián og Ibiza koncentrerer de 20 dyreste boligområder i landet.
Alle liv er vigtige - Gennembrud for bæredygtig transport - Prinsesse blandt førerhunde
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video.
Cami de Cavalls - Historisk vandresti på Menorca
Den danske guide Pia Bruun lokker med helt særlig tur, og der er tilmelding nu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















