Sne i Málaga
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 28/02/2013 - 11:00
Vejr og natur
Det er ikke hver dag, der falder sne i Málaga-provinsen, men i dag bliver en af undtagelserne. Flere steder er i gult, orange og helt op til r
Det er ikke hver dag, der falder sne i Málaga-provinsen, men i dag bliver en af undtagelserne. Flere steder er i gult, orange og helt op til rødt beredskab på grund af frost, blæst og kraftig sne.
Meteorologerne forventer, at der i løbet af de næste timer falder op mod seks centimeter sne i bjergene i Ronda, men også i Antequera og Axarquía kan der komme op til fem centimeter sne i højder mellem 700 og 1.000 meter.
Costa del Sol er i ”gult” beredskab, mens niveauet i de indre egne er hævet til ”orange” på grund af sne og frost. Castellón og Teruel er i ”rødt” beredskab på grund af kraftig sne. Her kan der i dag faldet helt op til en halv meter sne. Zaragoza er også i sne-fare. Her er der udsigt til 20 cm sne og i Huescar falder temperaturen til minus syv grader.
I Valencia kan der komme op mod ti cm og der kommer kraftige vindstød på 70 km/t.
Nyt lavpunkt i Málaga
Der kommer nogen nedbør flere steder på Costa del Sol og i Guadalhorce. Sne-varslet varer frem til kl. 15. Dagtemperaturen falder i Málaga til et nyt lavpunkt på syv til 12 grader, mens den i de indre egne falder til under frysepunktet.
Der kommer også nedbør flere andre steder i Sydspanien, og på De Kanariske Øer bliver det mest overskyet i de vestlige egne med svag eller lokalt moderat nedbør.
Der er udsigt til moderat til hård vind fra øst og nordøst ved Alboran-havet, ved de galiciske kyster og svag til moderat vind i resten.
Stakket frist
Mens der i de næste dage kommer nogen opklaring i de sydvestlige egne, så er det dog en stakket frist. Snart trænger et nyt lavtryk fra Algeriet ind over Alicante, og det giver igen en del nedbør langs østkysten. Der er udsigt til sne i de indre egne af landet i højder på 600 til 900 meter.
Mest udsat er Teruel, øst for Castilla-La Mancha og den indre del af Valencia-regionen. Uvejret breder sig i løbet af dagen nordpå mod Tarragona, og rammer Catalonien fredag.
Til gengæld bliver det lidt varmere end i de foregående dage, og det bliver knapt så blæsende med undtagelse af de nordøstlige kyster og på Menorca.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.