Snedige røvere
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 22/11/2012 - 10:50
Krimi og katastrofe
Den kendte varehuskæde El Corte Inglés blev søndag udsat for et million-røveri, da tre væbnede røvere på snedig vis trængte ind i varehu...
Den kendte varehuskæde El Corte Inglés blev søndag udsat for et million-røveri, da tre væbnede røvere på snedig vis trængte ind i varehusets afdeling i Puerto Banus i Marbella.
Lukket ind af vagter
Røverne udgav sig for at teknikere, men da de havde fået lov til at komme ind i bygningen, overfaldt og bagbandt de centrets vagter og stjal smykker for en million euro.
De tre røvere henvendte sig til en af vagterne søndag eftermiddag klokken 16 og bad om tilladelse til at foretage en reparation af en teknisk installation. Vagten tilkaldte sine kolleger for at konsultere dem, og de åbnede derefter bagdøren til bygningen.
Men det skulle de aldrig have gjort.
Bagbundet i to timer
Da døren lukkede bag dem, trak de forklædte teknikere deres skydevåben frem og truede vagterne til at tie stille, mens de blev bundet på hænder og fødder. Røverne gik direkte til smykkeafdelingen, hvor de tømte montrene for et stort antal smykker. Derefter tog de nøglen til en af vagternes biler og forsvandt.
Det tog de bagbundne vagter mere end to timer at slippe fri, og først derefter kunne de tilkalde politiet.
Selv om der med det samme blev iværksat en eftersøgning på røverne, er der endnu ikke noget spor af hverken de tre falske teknikere eller de forsvundne smykker.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Spanien trækker sig fra Eurovision - Día de la Constitución Española - Spænd sikkerhedsselen igen!
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Tag med til (nogle af) Mallorcas smukkeste byer
En sand perlerække af smukke landsbyer. Tag med!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















