Spænding om den nye lov for regulering af ferieboliger i Andalusien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/04/2023 - 07:00
Feriebolig
Varslingen af ændringer har allerede skabt uro i branchen og usikkerhed hos mange udlejere.
Nu forlyder det, at ændringerne vil foreligge i juni.
- Vi forventer at have de nye regler i juni med ændringer, der vil regulere turistboliger, med det formål at overdrage beføjelser til kommunerne, så de kan foretage deres egen turismeplanlægning, sagde den regionale minister for turisme, Arturo Bernal, på en pressekonference tirsdag.
Bernal forklarede, at det nuværende dekret, som stammer fra 2016, vil blive ændret væsentligt, fordi forholdene dengang ikke var de samme som nu, og fænomenet turistboliger skal tilpasses den nye situation. Denne forordning vil give lokalrådene mulighed for med deres egne regler at regulere de turistregler, som nu er Andalusien Regionens ansvar.
På denne måde vil kommunerne kunne foretage byplanlægningen af turistboliger, det vil sige, om de ønsker at placere flere eller færre hoteller eller flere eller færre ferieboliger, forklarede Bernal.
Kvalitet
Udbuddet af turisttjenester vil også blive reguleret med definitionen af visse krav, som ferieboligerne skal opfylde, eksempelvis med antallet af gæster afhængigt af antallet af værelser og forpligtelsen til at have visse tjenester, som for eksempel. brandslukning eller aircondition, for at blive registreret i de officielle registre.
Denne forordning er lavet, fordi forretningsmodellen har ændret sig, og det er nødvendigt at tilpasse sig de omstændigheder, hvor hoteludbuddet udgør halvdelen og ferieboligerne den anden halvdel af turistindkvarteringen i Andalusien, ifølge Bernal.
- Vi kan hverken forbyde eller tilskynde - turistindkvartering - men kun handle på kvaliteten af turismen i Juntaen, sagde ministeren.
Bernal forklarede, at der i den tidligere turistminister Juan Marín's periode blev arbejdet på et dekret om turistindkvartering, men at domstolsafgørelserne imod det ikke blev indarbejdet, fordi kommunerne overtog Juntaens kompetencer, og også fordi de begrænsede turismeanvendelsen uden at være godt underbygget af økonomiske rapporter.
Kommentar
På Spanien i Dag har vi jo i mange år hjulpet udlejere af ferieboliger med at opnå udlejningstilladelser. Derfor vil vi naturligvis bore dybt, når den nye lovgivning kommer og informere herom.
Jeg forudser, at vedtagelsen af den nye lov muligvis kan give kaos ved de kommunale godkendelser. Det skriver jeg af erfaring, for da Valencia Regionen for flere år siden indførte lignende uddelegering til kommunerne, var kun de færreste kommuner forberedt herpå. Det gav lange, lange ventetider på tilladelserne og ja, nogle af dem er fortsat ikke afklarede…
Og hvilke regler vedtager de enkelte kommuner - der er 785 kommuner i Andalusien!
Vi følger op…
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.