Spanair har ingen fremtid
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 24/01/2012 - 11:08
Turisme
Spanair har ikke en jordisk chance for at klare sig. Den sønderlemmende kritik kommer fra direktøren for det spanske flyselskab Iberia, Antoni...
Spanair har ikke en jordisk chance for at klare sig. Den sønderlemmende kritik kommer fra direktøren for det spanske flyselskab Iberia, Antonio Vázquez.
- Et flyselskab som Spanair, der har samme priser som Air Europa og Iberia, men som kun flyver over korte distancer, kan ikke klare sig i konkurrencen med de øvrige selskaber, siger Iberia-bossen, som samtidig kritiserer støtteordningerne fra den catalanske regering til det kriseramte flyselskab.
376 flyafgange aflyst
Antonio Vázquez kunne desuden fortælle, at Iberia inden længe vil begynde at flyve til Kina, og at selskabets første lavprisfly går på vingerne den 25. marts. Iberia-direktørens udtalelser kommer samtidig med, at selskabet er truet af strejker. Selv om Iberias lufthavns-personale nu har trukket strejketruslerne tilbage, står piloterne fast på deres varsel om at strejke den 25., 27. og 30. januar.
Det har medført, at Iberia foreløbigt har aflyst 376 flyafgange de pågældende dage. Aflysningerne kommer til at berøre forbindelserne til Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt, Lissabon, London, Milano, Paris, Rom, Venedig og Zürich. Ruterne til Skandinavien bliver ikke omfattet af strejkeaktionen.
2.000 ansøgninger fra piloter
Striden mellem piloterne og det spanske luftfartsselskab handler om den kommende etablering af lavprisflyselskabet Iberia Express. Piloterne mener, at oprettelsen af selskabet er et brud på den kollektivaftale, der blev indgået som et led i fusionen mellem Iberia og British Airways i det fællesejede selskab International Airlines Group (IAG).
Umiddelbart før jul påbegyndte Iberia en rekrutteringsproces, som skal sikre piloter til det nye lavprisflyselskab. Iberia oplyser, at selskabet indtil videre har modtaget flere end 2.000 ansøgninger til de ledige pilot-stillinger. I første omfang skal der bruges piloter til fire Airbus A320-fly, men det er hensigten at have gang i 13 fly af samme type inden årets udgang.
Kan måske også interessere dig
Nu kan du booke tid til nyt pas på Tenerife
Hvis du skal have fornyet dit pas, så bestil tid lige nu.
Den spanske race, der erobrede verden og nu kæmper for at genvinde sin pragt
INDSIGT: Forskellige initiativer forsøger at revitalisere Merino-fåret, så det igen kan blive et internationalt referencepunkt.
Sanxenxo - et eksklusivt feriested
I folkemunde kaldes Sanxenxo ofte for Galiciens Marbella.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















