Spanien bliver Europas vækstmotor
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/10/2014 - 01:00
Penge & Forbrug
Spanien kan næste år se frem til vækstrater, som andre europæiske lande kun kan sende misundelige blikke efter.
Spanien kan næste år se frem til vækstrater, som andre europæiske lande kun kan sende misundelige blikke efter.
Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne på den årlige kongres for den internationale valutafond, IMF.
Det skriver El País
Dårligt udgangspunkt
Valutafonden spår en vækst i spansk økonomi på 1,3 procent i år og skruer forventningerne op til en vækst på 1,7 procent i 2015.
Der skal selvfølgelig heller ikke så meget at skabe højere vækstrater i en økonomi, der er i knæ. Og det er den spanske økonomi i disse tider.
Arbejdsløsheden ligger på alarmerende 25 procent, og den offentlige gæld er på godt 100 procent af det årlige bruttonationalprodukt.
Forsigtig optimisme
Ingen anden fremskreden europæisk økonomi kommer til at vokse i samme tempo som den spanske, lød det fra IMF.
Den spanske økonomi har fået en masse små sejre det seneste års tid. Fremgange er beskeden, men den kommer fra en blanding af øget eksport og en øget efterspørgsel i selve Spanien.
Derfor regner den konservative regering ledet af Mariano Rajoy, med at der vil blive skabt 348.200 nye arbejdspladser næste år, hvilket ville nedsætte den voldsomme arbejdsløshed en lille smule.
IMF mener, at arbejdsløsheden vil falde til 23,5 procent. Så der er stadig lang vej igen til de europæiske naboer mod nord.
Global nedjustering
IMF har i forvejen været en smule skuffet, fordi forventningerne til væksten i den verdensomspændende økonomi har måtte nedjusteres.
Så sent som i juli sagde prognoserne for 2015 en vækst på fire procent på globalt plan, men valutafonden har måtte se sig nødsaget til at nedskrive forventningerne til 3,8 procent.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.