Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nordmænd og spaniere korrupte

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 03/12/2013 - 11:29

Samfund og Politik


Spanien arbejder ikke hårdt nok på at bekæmpe korruption. Faktisk ligger landet helt på linje med Syrien, når det gælder omfanget af besti...

Spanien arbejder ikke hårdt nok på at bekæmpe korruption. Faktisk ligger landet helt på linje med Syrien, når det gælder omfanget af bestikkelse, mens lille Danmark er et mønsterland og giver Norge baghjul.

 

- Der er en interessant forskel i bekæmpelsen af korruption mellem Spanien, Grækenland og Syrien, siger Finn Heinrich, ledende forsker af det tyske Transparency Internationals korruptionsindeks for 2013 til nyhedsbureauet AFP.

 

Mens Grækenland gør en indsats, og situationen i Syrien har stabiliseret sig, går det den forkerte vej i Spanien.

 

- Der er to helt forskellige reaktioner på afsløringen af korruption i forbindelse med den økonomiske krise, og jeg tror, det ser meget bedre ud for Grækenland end for Spanien, siger Finn Heinrich.

 

Dalet 10 pladser

Transparency International udgiver en årlig liste, som rangerer 177 lande efter, hvor meget korruption der er i den offentlige sektor.

 

Spanien gled fra nummer 30 på sidste års liste til nummer 40 på listen for 2013.

 

Spanien scorede 59 point ud af 100 mulige i et system, hvor højere score betyder mindre korruption. Sammenlignet får Danmark, som kun har meget lidt korruption, en topscore på 91 point. Det modsatte kan siges om Somalia, Nordkorea og Afghanistan, der hver får otte point.

 

Blandt skandinavnerne er nordmændene de mest korrupte, dog med en respektabel score på 86 point på en femteplads.

 

Selv om Grækenland havner længere ned på listen end Spanien, og dermed er mere korrupt, har landet forbedret sin position fra nummer 94 sidste år til 80. 

 

Baseret på 114.000 interviews

Rapportens resultater er baseret på interviews med over 114.00 mennesker i 107 lande om omfanget af korruption.

 

- Vi ser, at korruption har spillet en vigtig rolle i forbindelse med krisen, og at den er mest udbredt i de lande, der har haft den værste økonomiske nedtur såsom Spanien og Grækenland. Korruption var en bidragyder til krisen, men har også forværret den, siger Heinrich.

 

Tager ikke korruption alvorligt

- I år ser det ud til, at Grækenland for første gang bliver bedre, efter at regeringen har lavet tiltag der skal bekæmpe korruption. Det ikke er tilfældet i Spanien, snarere tværtimod, siger Finn Heinrich.

 

- Der bliver afsløret flere og flere skandaler, og regeringen ser ikke ud til at tage dem alvorligt. Mange skandaler involverer regeringsfolk på meget højt niveau, siger han.

 

Det gælder blandt andet Bárcenas-sagen, der handler om ulovlig finansiering af det konservative regeringsparti og modtagelse af sorte penge og bestikkelse fra det private erhvervsliv.

 

Byggeri og ejendomsspekulation var blandt de største økonomiske bobler i den spanske vækst, og da ballonen brast, gik landet på det nærmeste konkurs.

 

- Det viser, at dette vækstmønster ikke er økonomisk holdbart, mener rapportens forfatter.

 

Finn Heinrich nævner som et skrækeksempel milliard-korruptionen i Marbella, hvor borgmesteren (Eksborgmester Jesus Gil og flere af hans efterfølgere) regerede byen, som var det deres egen private virksomhed.

 

I korruptionsindekset for 2013 deler Danmark en førsteplads med New Zealand med en score på 91 point, mens Tyskland får 78 og Storbritannien 76.


 

Kommentarer

Artiklens første linie er korrekt. Men at ævle om at DK giver Norge baghjul, kan i - efter min mening - simpelthen ikke være bekendt. Desuden drejer det sig jo om "opfattet" korruption; måske er nordmænd bare mindre blåøjede end danskerne?

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.