Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spanierne gode til at larme

Skrevet af Pia Bruun, fre, 26/03/2010 - 12:26

Hvis du synes at spanierne er et støjende folkefærd, så er du ikke helt galt på den.

Hvis du synes at spanierne er et støjende folkefærd, så er du ikke helt galt på den.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) konkluderer i sin seneste rapport, at Spanien er det andet mest støjende land i hele verden, kun overgået af Japan.


Hvis du bor i Málaga, er det særlig slemt. Her ligger støjen i løbet af dagen på 65 decibel, og ppå 55 om natten. Málaga hører dermed blandt de mest støjende byer i hele landet – ja, i hele verden.
I Benalmádena ligger støjniveauet på 66 decibel, i Ronda på 66,70 og i Vélez-Málaga 66,70.


Et af de mest larmende områder er Benalmadena Costa.

Beboere i nærheden af Plaza Solymar og Puerto Marina har længe ført et korstog mod de høje decibel i et forlystelsesområde, hvor det er umuligt at sove, når tusindvis af mennesker hver weekend er ude på at få en sjov aften, fester på terrassen, eller vælter rundt på gaden med en flaske alkohol i hånden.


Godt for erhvervslivet, men skidt for dem, der forsøger at sove i de 500 lejligheder, der udgør Puerto Marina.

Indbyggerne i Puerto Sol og Puerto Paraiso ved lystbådehavnen i Estepona, har afleveret 500 klager til det lokale politi over barer, der spiller musik på terrassen eller holder dørene åbne for høj musik.

I Marbella er der især meget støj om natten fra barer og natklubber i Puerto Banus og på Plaza de Los Olivos.
 


Men den anden ende af kysten halter ikke langt bagefter.

Det kom frem da den andalusiske højesteret krævede, at kommunen skulle betale erstatning til 18 beboere i en ejendom i El Copo kvarteret i Torre del Mar, for ikke at have gjort noget for at mindske støjforurening i perioden fra 1990 til 2003
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.